ForsideMariagerfjord17 millioner i spil i Norlys Vækstpulje: Ansøgningsfristen nærmer sig

17 millioner i spil i Norlys Vækstpulje: Ansøgningsfristen nærmer sig

- Annonce -

17 millioner i spil i Norlys Vækstpulje: Ansøgningsfristen nærmer sig

Norlys Vækstpulje har støttet hele 685 forskellige initiativer i 2025, og 1. oktober er sidste frist for at søge om støtte til ens projekt i år. Der er afsat knap 17 millioner kroner til årets sidste støtterunde.

Hele 685 forskellige initiativer har i 2025 fået støtte fra Norlys Vækstpulje. I alt har puljen uddelt mere end 40 millioner kroner i år, og på onsdag er det sidste chance for at søge om støtte fra Norlys Vækstpulje, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få støtte til sit projekt i 2025.

Til årets tredje og sidste støtterunde er der afsat knap 17 millioner kroner til lokale initiativer.

– Norlys Vækstpulje er skabt for at kunne gøre en forskel for særligt Norlys’ andelshavere, og vi kan heldigvis se, at kendskabet fortsætter med at stige. Vi er rigtig glade for, at udviklingen går i den retning, for målet er netop at kunne hjælpe de mange ildsjæle i Danmark med at få deres projekt til at blive til virkelighed, siger Jens Erik Platz, formand for Norlys a.m.b.a. 

Norlys Vækstpulje er primært til for vores 800.000 andelshavere, men vi støtter også gerne projekter uden for vores ejergeografi, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand.

287 projekter i Nordjylland
Norlys Vækstpulje støtter innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling.

I det nordjyske har 287 initiativer fået støtte fra Norlys Vækstpulje i år.

Tilbage i april valgte vækstpuljen blandt andet at støtte aalborgensiske Alai med 89.148 kroner. Selskabet startede som et universitetsprojekt på Aalborg Universitet med mål om at undersøge, hvordan videodata kunne benyttes af professionelle fodboldtrænere under kampe. Produktet er endnu i udviklingsfasen, men testes allerede live under kampe med AaB, Randers FC, Viborg FF, Brøndby IF og FC København ligesom der er samarbejder undervejs med flere udenlandske klubber.

Norlys støttede også Lille Vildmosecentret i 2025. Vildmosegaard er den oprindelige hovedgård i Lille Vildmose og har altid fungeret som samlingspunktet for aktiviteterne, og fonden bag centret villet opgradere faciliteterne på gården ved at udskifte de gamle lyskilder, opsætte akustikplader og udskifte nye, større og mere energirigtige køkkenmaskiner. Norlys Vækstpulje støttede projektet med i alt 100.000 kroner.

Ansøgningsfristen for ansøgninger til Norlys Vækstpulje er klokken 12 onsdag den 1. oktober.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler