ForsideMariagerfjord1,7 mio. kr. netop uddelt i Region Nordjylland: Søg TrygFonden om midler...

1,7 mio. kr. netop uddelt i Region Nordjylland: Søg TrygFonden om midler til mere tryghed i Nordjylland

- Annonce -

1,7 mio. kr. netop uddelt i Region Nordjylland: Søg TrygFonden om midler til mere tryghed i Nordjylland

Har man en god ide til et projekt eller en aktivitet, der kan skabe mere tryghed, kan man ansøge TrygFonden om midler. TryghedsGruppens regionale råd i Nordjylland har netop uddelt 1,7 mio. kr. og efterlyser nu flere gode ansøgninger om midler til aktiviteter og projekter, der kan gøre en positiv forskel for en specifik gruppe mennesker eller gavne et helt lokalområde i regionen.

– I TrygFonden arbejder vi for at skabe mere tryghed. I det regionale råd i Nordjylland har vi særligt fokus på vores region og opfordrer alle, der har en god ide til et projekt eller en aktivitet, som kan skabe mere tryghed og trivsel blandt nordjyderne, til at sende os en ansøgning om midler. Vi modtager allerede en del donationsansøgninger, men vi vil gerne i endnu højere grad kunne støtte noget af det gode lokale og frivillige arbejde, som der heldigvis er mange, som har lyst til at byde ind med her i Nordjylland. Så vi hører gerne fra endnu flere, siger Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens regionale råd i Nordjylland.

Næste frist for at søge TryghedsGruppens regionale råd om midler er den 1. september 2024. Alle organisationer, foreninger, fællesskaber og andre ildsjæle med ideer til nye tryghedsskabende initiativer, som kan komme børn, voksne og/eller ældre i Nordjylland til gavn, er velkomne til at søge om støtte. På www.tryghed.dk kan man læse mere om, hvad man kan få støtte til, og hvordan man skriver en god ansøgning.

I seneste donationsrunde, som netop er afsluttet, har TryghedsGruppen regionale råd i Nordjylland uddelt 1.787.284 kr. Midlerne er uddelt efter fire ud af TrygFondens i alt fem overordnede mål – alle med det formål at skabe mere tryghed i det nordjyske.

1. Børn og unge skal udfolde deres potentiale

TrygFonden arbejder for, at alle børn og unge kan leve et liv, hvor de trives fysisk, mentalt og socialt og rustes til uddannelse, så de kan udfolde deres potentiale og leve et godt og sundt liv. Følgende ansøgere har fået tildelt midler til projekter og aktiviteter målrettet børn og unge i Nordjylland:

  • Nordjyllandslejren, Himmellejren og UNG3-lejren – tre nordjyske ferielejre under Ungdommens Røde Kors, “Ferielejre”, 90.000 kr.
  • Red Barnet Frederikshavn/Sæby, “Red Barnet familieoplevelsesklub Frederikshavn”, 83.975 kr.
  • BROEN Mariagerfjord, “Støtte til børns fritidsaktiviteter”, 75.000 kr.
  • Red Barnet Aalborg, “Fællesskab for udsatte børn”, 65.000 kr.Thisted Badmintonklub, “UNG Fest – Alkoholfri fest”, 55.000 kr.
  • Mødrehjælpens lokalforening i Brønderslev, “Sommerophold for børnefamilier”, 40.950 kr.
  • Red Barnet Mariagerfjord, “Familieklub Mariager”, 25.000 kr.
  • Botilbuddet Viften i Vodskov, “Gamermiljø for autister”, 20.000 kr.
  • Hanstholm Skole, “Skridttællere til specialklasse”, 5.800 kr.

2. Voksne skal kunne leve et trygt og sundt liv

Et mål for TrygFonden er, at flere voksne kan realisere og fastholde en sund livsstil, have et trygt arbejdsliv og deltage i positive fællesskaber. Med det for øje har følgende nordjyske ansøgere modtaget støtte:

  • Aalborg Studenterterapi, “Aalborg Studenterterapi”, 250.000 kr.
  • Foreningen Et ben foran i Hjørring, ”Styrke fællesskabet”, 165.000 kr.
  • Samvær- og Aktivitetstilbuddet Kraftværket i Aalborg, “Spil for Galleriet”, 107.500 kr.
  • Aalborg Citykirke, “Familienetværket Aalborg SV”, 50.000 kr.
  • Aktivitetstilbuddet Springbrættet i Brønderslev, “Idrætscertificering”, 42.000 kr.
  • Botilbuddet Mariested i Sæby, “Musik og Markedsdag”, 13.620 kr.

3. Et trygt ældreliv

Et trygt ældreliv med flere gode leveår og en højere livskvalitet for pårørende til svækkede ældre er også blandt målene for TrygFondens arbejde. Derfor har følgende ansøgere fået midler:

  • Dagcenteret for hjemmeboende borgere med demens i Brønderslev Kommune, “Et trygt ældreliv med demens”, 157.740 kr.
  • Ældrerådet i Brønderslev, “Trygt og selvhjulpent seniorliv”, 138.000 kr.
  • Aktivkomitéen på Plejecenter Vibedal i Thisted, “Motionscykel”, 79.725 kr.
  • Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune, “Aktiviteter for demente”, 60.000 kr.Bibliotek & Borgerservice i Frederikshavn Kommune, “Aktiviteter for ældre”, 26.880 kr.
  • Hvam-Hvilsom Pensionistforening i Hobro, “Sommerudflugt for ældre”, 12.000 kr.
  • Strandby Aktivitetscenter i Frederikshavn, “Daghøjskole uge 35”, 10.000 kr.

4. Tryghed i hverdagen

At folk træder til og hjælper hinanden, når der er behov for det, er vigtigt for at skabe tryghed. Som led i arbejdet for, at flere bliver i stand til at hjælpe sig selv og andre, har det regionale råd i Nordjylland valgt at donere midler til følgende:

  • Morsø Handelsstandsforening, “Førstehjælpskurser”, 34.205 kr.
  • FDF Aalborg Søkreds, “Oppustelige redningsveste”, 24.100 kr.
  • Bådelaget Bihama af Løkken, “Redningsflåde”, 20.000 kr.
  • Sindal Privatskole og Børnehus, “Førstehjælpskurser”, 20.000 kr.
  • Aalborg Cable Park, “Førstehjælpskursus til CREW”, 20.000 kr.
  • Aalborg Svømmeklub, “Hjertestartertræner og hjælpeudstyr”, 12.500 kr.
  • Dronninglund Fritids- og Ungdomsklub, “Redningsveste”, 10.470 kr.
  • Dagtilbud – Arbejdsliv og Øvebaner i Vodskov, “Førstehjælpskursus”, 10.000 kr.
  • Aalborg Dameroklub, “Redningsveste”, 9.670 kr.
  • Hals Ro- og Kajakklub, “Sikkerhedsudstyr til kajakroer”, 8.388 kr.
  • Botilbuddet Svanebo i Terndrup, “Førstehjælpskursus”, 8.143 kr.
  • Aalborg Søspejdere, “Nødraketter til Søspejdere”, 8.003 kr.
  • Borgerforeningen Frøslev & Omegn, “Hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Farsø Fjord Camping, “Udendørs hjertestarterskab”, 7.500 kr.
  • Øster Uttrup Borgerforening i Aalborg, “Førstehjælpskursus”, 6.515 kr.
  • Specialskolen Egebakken i Vodskov, “Cykelhjelme”, 4.500 kr.
  • Vuggestuen Markblomsten i Vestervig, “Cykelhjelme”, 2.600 kr.

Næste frist for ansøgning om midler hos TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland er den 1. september 2024. Læs mere om, hvad du kan få støtte til, her: Det støtter vi. På Tryghed.dk kan du også få råd om, hvordan du skriver en god ansøgning: Skriv en god ansøgning.

Tidligere projekter og aktiviteter, som har fået støtte, kan ses her: Projekter og donationer. Fælles for dem alle er, at de har til formål at øge trygheden i Danmark.

Hvem er TryghedsGruppens regionale råd i Region Nordjylland?

TryghedsGruppens regionale råd i Region Nordjylland består af otte demokratisk valgte kandidater. Sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør de TryghedsGruppens øverste myndighed og har bl.a. indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til landsdækkende og regionale projekter. Med i rådet for Region Nordjylland er:

  • Jens Bigum, Vesthimmerland, formand
  • Lone Poulsen, Thisted, næstformand
  • Anders Ehlers, Vodskov
  • Anne Honoré Østergaard, Aalborg
  • Jens Otto Størup, Aalborg
  • Lærke Holm Sø, Aalborg
  • Ole Stavad, Jammerbugt
  • Tina Kruckow, Frederikshavn
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler