ForsideHobro2-0 sejr over Randers FC i første testkamp

2-0 sejr over Randers FC i første testkamp

- Annonce -

2-0 sejr over Randers FC i første testkamp

Årets første testkamp blev lørdag ved middagstid spillet på Eurowind Energy Park i Hobro. Dagens modstander var Randers FC.

Kampen var første af fire testkampe inden turen går til Cypern på træningslejr.

Hobro IK begyndte som lyn og torden og efter de første to minutter havde hjemmeholdet allerede haft et par gode muligheder, hvor især Søren Andreasen var tæt på.

Herefter skruede 3F Superligamandskabet op for intensiteten og havde i de efterfølgende godt 10 minutter flere gode muligheder. 3F Superligaens nuværende topscorer Simen Bolkan Nordli fik blandt andet en stor mulighed ved bageste stolpe, da en fin tværaflevering gik hele vejen igennem feltet, men i denne omgang svigtede topscoreren. Kort efter tilspillede Randers FC sig igen frem til en stor scoringsmulighed, men Jonas Dakir i Hobro-målet hev ikke bare en, ej heller to, men hele tre vanvittige redninger frem og sikrede at stillingen forblev 0-0.

Herefter kom Hobro-mandskabet tilbage i kampen og fandt samme intensitet i kampen som Randers FC, hvilket gav anledning til flere gode muligheder til Hobro IK.

Først tvang Søren Andreasen Randers FC-keeperen ud i en flot redning, da han sendte en afslutning afsted fra udenfor feltet. Dette resulterede i et hjørnespark som Lukas Klitten til sidst var tæt på at sparke i kassen, men i stedet endte i et nyt hjørnespark. Denne gang var der fuld valuta, da Emil Søgaard steg op ved forreste stolpe og dirigerede bolden i fjerneste hjørne.

Hobro IK fortsatte de flotte takter og kombinerede sig flere gange igennem Randers defensiven, hvilket gav gode muligheder. Først forsøgte Marco Bruhn sig et stykke udefra, men keeperen var på plads. Herefter var Emil Søgaard igen tæt på, da han forsøgte at curle bolden i det lange hjørne, men bolden røg tæt forbi.

Randers FC lurede i denne periode på omstillingerne og det var tæt på at lykkes for dem. En bold i dybden til en angribende spiller, der lignede til at være i offsideposition, fik lov at løbe igennem og afslutte, men ingen kunne passere Jonas Dakir i målet i dag.

I stedet trykkede Hobro IK på. En flyvende Max Nielsen på højre wingback truede gang på gang Randers-forsvaret og efter et flot rush finder han Oliver Klitten, der derefter finder Marco Bruhn helt blank foran mål, men desværre kom der ikke nok fart i hovedstødet og bolden blev reddet.

Umiddelbart efter var det igen Hobro IK, der var tæt på. Et flot gennemspillet og velopbygget angreb helt fra bageste geled endte til sidste hos Villads Rasmussen, der kom til afslutning, men måtte se sit skud blokeret. Det kom der et nyt indlæg ud af som Oliver Klitten kom flyvende ind i, men bolden tog overliggeren og gik ud af spil.

Kort før pausen fik Hobro IK tilkæmpet sig et straffespark, da Marco Bruhn blev nedlagt i feltet. Dette tog Søren Andreasen sig sikkert af og udbyggede føringen til 2-0, som også var resultatet ved pausen.

I pausen skiftede Hobro IK hele holdet med undtagelse af Emil Søgaard og Marius Jacobsen, der hver især spillede godt 60 minutter. Randers FC skiftede også hele holdet. Anden halvleg bar præg af de mange udskiftninger og ingen af holdene formåede for alvor at blive farlige.

Richmond Gyamfi fik sit uofficielle comeback efter godt 60 minutters spil, hvor han efterfølgende viste sig flot frem. Godt sat op af Magnus Rosengreen, der kom ind i pausen, kom Richmond Gyamfi frem til en god skudmulighed, der desværre gik forbi mål.

Kampen endte med en flot 2-0 sejr over 3F Superligamandskabet Randers FC i en kamp med mange lovende takter for Hobro IK-mandskabet.

Mål:

Hobro IK 1 – 0 Randers FC (Emil Søgaard, Hobro IK (14. minut))

Hobro IK 2- 0 Randers FC (Søren Andreasen, Hobro IK (45. minut))

Startopstilling 1. halvleg:

Jonas Dakir

Frederik Dietz – Marius Jacobsen – Emil Søgaard

Max Nielsen – Oliver Klitten – Mikkel M.P. – Villads Rasmussen – Lukas Klitten

Marco Bruhn – Søren Andreasen

Startopstilling 2. halvleg:

Andreas Søndergaard

Laurits Nørby – Marius Jacobsen – Emil Søgaard

Oscar Meedom – Zander Hyltoft – Alexander Nathan – Theo Ekié – Tobias Lennert

Mikkel Boye – Magnus Rosengreen

Udskiftninger:

Ud: Marius Jacobsen – Ind: Lukas Wagner (Prøvespiller) (60. minut)

Ud: Emil Søgaard – Ind: Richmond Gyamfi (60. minut)

Ud: Alexander Nathan – Ind: August Bryld (60. minut)

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler