2 ud af 3 patienter trapper ud af morfin hos Tværfagligt Smertecenter
På Tværfagligt Smertecenter bliver patienterne nu i mindre grad mødt af receptblokken. Behandlingen bygger i stedet på samtale og undervisning, hvor fokus er på give patienterne viden, værktøjer og styrke til at leve et godt liv på trods af smerterne – frem for at fjerne smerterne med medicin.
– Vi er blevet klogere. Morfin har ingen plads i behandlingen af langvarige smerter – det øger risikoen for afhængighed og kan indvirke negativet på smerter, hukommelse, motivation og træthed. Derfor laver vi altid en udtrapningsplan som det første for de patienter, der kommer til os med et morfinforbrug, siger cheflæge Ivan Bo Nielsen.
Resultaterne taler for sig selv: Næsten 2/3 af de morfinforbrugende patienter lykkes med at trappe helt ud undervejs i behandlingsforløbet på Tværfagligt Smertecenter.
– 32 % har et morfinforbrug, når de bliver henvist, men når de er færdigbehandlede hos os, er tallet faldet til 12 % – og de resterende har halveret forbruget. Til stor gavn for livskvaliteten og de kognitive funktioner. Mange patienter kommer også hertil med et ønske om et forløb uden medicin, siger chefsygeplejerske Birgith Hasselkvist.
Får hjælp til ikke at bokse imod smerterne
Flere af patienterne har været igennem lange udredningsforløb og måske kirurgi, inden de bliver henvist. Starten på vejen mod heling er at møde smertespecialister, der ser, hører og tror på én – ”det er rigtigt, at jeg har det sådan”.
Kernen i behandlingen er viden og støtte til at mestre et liv med kroniske smerter. Gennem både individuelle samtaler og gruppeforløb lærer patienterne, hvad smerter er, hvordan deres krop reagerer – og at smerte først og fremmest er en ”oplevelse” i hjernen.
– Fantomsmerter efter en amputation er fx en misforståelse i hjernen. Når patienterne forstår, at smerten ikke er farlig, mindskes den ofte. Vi giver dem redskaberne til at leve med smerterne i stedet for at bokse imod, siger Ivan Bo Nielsen.
Det handler om at give patienterne styrke til selvhjælp, genskabe selvværdet og fokusere på et værdibaseret liv og de ting, man gerne vil.
– Patienterne har virkelig kæmpet for at få fjernet smerterne. Opsøgt mange forskellige behandlere for at finde en årsag og løsning til deres smerteproblem. Og mange har overforbrugt sig selv i lang tid, for at fastholde fx job eller uddannelse, mens deres funktionsniveau er gået støt ned ad bakke. De behøver vores hjælp til at få skabt sig et indholdsrigt hverdagsliv med en god balance mellem krav og ressourcer, siger Birgith Hasselkvist.
Fra ”kroniske” til ”langvarige” smerter
Samtalerne kredser dermed ikke kun om smerterne, men hele livet – og de foregår både individuelt og i grupper, hvor patienterne lærer af hinanden, deler erfaringer og finder fodfæste i at møde andre i samme situation.
– Når man har fået konstateret en kompleks smertetilstand, så har livet forandret sig i en retning, man ikke har ønsket. Derfor er sorg også tit et emne i samtalerne. Smertetilstanden har fået stor indvirkning både psykisk og socialt. Gruppeterapien kan her være så givende, fordi det betyder bare noget at lytte til nogen, der har de samme sko på. De lærer hinanden noget, vi ikke kan lære dem, siger Birgith Hasselkvist.
Det hele handler i høj grad om accept og livskvalitet. Om at finde håbet og balancen, hvor man som smertepatient skal lære at leve sit liv godt – og med tilpas opmærksomhed på, at der er smerter med i bagagen.
– Vi taler helst om ”langvarige, komplekse smerter” – ikke kroniske. Vi har altid håb om bedring og endda helbredelse. Det handler om smertemestring. Om de rette livsvalg og realisme i hverdagen og på jobbet, siger Ivan Bo Nielsen.
