26-årig hentet på Buddy Holly af politiet
Politikommissær Ann-Britt Miller fra Nordjyllands Politi fortæller i døgnrapporten, at der natten til i søndags, kl. 02.19, har været sendt en patrulje til diskotek Buddy Holly på Adelgade i Hobro.
-Personalet havde tilkaldt politiet, da en 26-årig mand ikke ville forlade diskoteket. Patruljen bad den unge mand forlade stedet, men det ville han ikke og han blev i stedet ubehagelig og sagde “fuck politiet”, “politiet er nogle idioter og jeg hader jer” osv., oplyser Ann-Britt Miller og fortsætter:
-Den 26-årige unge mand, som er fra lokalområdet i Hobro, blev sigtet for fornærmende tiltale mod politiet og endte med en tur på Aalborg Politistation, da han trængte til at blive afruset inden afhøring.
LÆS OGSÅ: 80ér-Expressen styrer mod Øster Hurup – De lander på Styret mandag aften