30-årig sigtet for 3 forhold
Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlandspoliti i Hobro kunne fortælle til Mariagerfjordposten.dk, at politiet havde stoppet en bilist ude foran Hotel Amerika i Hobro.
-Fredag formiddag kl. 11.49 stoppede en patrulje en 30-årig mandlig bilist med mistanke om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, oplyser Jesper Fredsgaard og fortsætter:
-Bilisten fik foretaget en alko- og narkometertest, som begge viste et positivt resultat. Han fik derfor også taget en blodprøve til videre brug i sagen
-Derudover havde manden heller ingen førerret og han blev derfor sigtet for alle tre forhold, hvilket han erkendte med det samme.