3F Mariager Fjord sponsorerer Lykkeliga i Hobro
3F Mariager Fjord har fået mulighed for at tilbyde nogle sponsorater til frivilligt idræts- og foreningsliv. Sponsoraterne tildeles foreninger/aktiviteter indenfor det geografiske område, hvor 3F Mariager Fjords medlemmer og deres familier bor og færdes.
-Vi har forsøgt at brede de begrænsede midler bredt ud i området. I 3F Mariager Fjord hylder vi fællesskabet, og med sponsorater sætter vi pris på de ildsjæle og frivillige kræfter, der gør en stor indsats i den forbindelse, fortæller John Hansen, afdelingsformand 3F Mariager Fjord.
I forbindelse med sæsonafslutningen overrakte afdelingsformand John Hansen et sponsorat til Lykkeliga i Hobro. Sammen med sponsoratet ønsker 3F Mariager Fjord alle deltagerne på holdet, deres familier og ildsjælene omkring Lykkeliga, en rigtig god sommer.