42-årig mand overså T-kryds
Lars Rosenvinge fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller i døgnrapporten, at politiet har været kaldt ud til et færdselsuheld i lørdags lidt over kl. 16 på Hobrovej ved Mariager.
– En personbil kom kørende ad Fjelstedvej mod nord og ved T-krydset ved Hobrovej overså den 42-årige mand, at der var et kryds og fortsatte i sin bil udover T-krydset og videre ud på en mark, hvor bilen rullede rundt på taget, oplyser Lars Rosenvinge og fortsætter:
-Der skete ingen personskade, men føreren blev skønnet beruset og han blev derfor anholdt og taget med til blodprøve.
LÆS OGSÅ: Bødeblokken var fremme ved Hadsund, Terndrup og Skørping