ForsideHadsund49 års venskab fejres med fodbold og fest i Hadsund

49 års venskab fejres med fodbold og fest i Hadsund

- Annonce -

49 års venskab fejres med fodbold og fest i Hadsund

For 49 år siden fik HB’s æresmedlem, Ove Holst, gennem sit arbejde i Finnrose, kontakt til en person med forbindelse til den norske fodboldklub, Storm IF. Dette møde markerede begyndelsen på et venskab mellem de to klubber, som 49 år senere stadig består. Ifølge oplysninger fra DBU er der ikke mange venskabsklubber, der fortsat mødes hvert år efter næsten et halvt århundrede, og det er noget, som både Storm IF og HB-Fodbold er meget stolte af.

Om 14 dage, fredag den 7. juni, tager HB-Fodbold igen imod deres norske venner, som besøger Hadsund. Hadsund Stadion vil denne weekend være fyldt med gensynsglæde. Mange HB-medlemmer har gennem årene bevaret kontakten med deres norske venner, og der er opstået mange langvarige venskaber.

Hele weekenden vil der være masser af god fodbold på stadion. Fredag aften er der landskamp mellem de to klubber, en tradition som altid har eksisteret under disse besøg. I denne landskamp spiller trænere og ledere fra de to klubber mod hinanden. Desværre har nordmændene haft håneretten de seneste år, men HB håber på stor opbakning fra tilskuerne, så i år bliver året, hvor HB kan løfte armene højest. Kampen spilles fredag aften kl. 18:00, og der kan købes øl, sodavand og grillbuffet på stadion denne aften.

Lørdag står i ungdommens tegn, hvor de to klubbers ungdomshold mødes, og der er inviteret hold fra omkringliggende klubber. Dette arrangement starter kl. 09:00 lørdag morgen.

Lørdag kl. 13:30 er der et topbrag i serie 2, hvor Hadsunds førstehold tager imod Hornslet IF, som i øjeblikket kæmper om den eftertragtede plads til direkte oprykning til serie 1.

Lørdag aften er der fest i klubben, et lukket arrangement for klubbens medlemmer, æresmedlemmer og personer med tilknytning til Hadsund Boldklub.

Hadsund Boldklub glæder sig enormt til denne weekend og håber, at Hadsunds indbyggere vil komme ud på stadion for at støtte klubben og hilse på vores norske venner. Der vil være liv og glade dage på Hadsund Stadion i weekenden fra den 7. til 9. juni, så kom ud og få en hyggelig dag.

Kiosken vil være åben alle dage, og der vil være hoppeborg for de mindste.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler