50 års hæderstegn til Broder Eks. Stor repræsentant Bent Heidmann
Mandag d. 20. november havde Odd Fellow Logen Himbria i Hobro et helt unikt møde, hvor 50 års medlemskab blev fejret på behørig vis. Mange gæster og loge brødre samt Bent Heidmanns familie gjorde begivenheden til en festlig aften. Ordenens øverste leder i Danmark Storsire Erling Stenholt Poulsen var også taget til Hobro for at fejre jubilaren.
Under talerne blev Bent Heidmann ikke kun lovprist for hans aktive deltagelse i loge arbejdet gennem mange år, men også hans evne til at hjælpe yngre brødre ind i ordenslivet og ind i de forskellige embedsmandsposter.
En historisk aften i Odd Fellow Loge nr. 72 Himbria der har eksisteret siden 1954.