ForsideMariagerfjord97-årig kører igen med passagerer

97-årig kører igen med passagerer

- Annonce -

97-årig kører igen med passagerer

Lørdag formiddag kunne veteranbanen endeligt officielt præsentere Hadsund-Peter i drift på skinnerne. Det er Danmarks næstældste motorvogn, 97 år gammel, der nu er kommet til live igen efter ikke at have kørt med passagerer i 54 år.
Vognen har henstået som et håndværkertilbud i flere årtier, men efter mere end 15.000 arbejdstimer, fremstår vognen nu som landets flotteste teaktræsmotorvogn.

LÆS OGSÅ: Find yndlingsbamsen frem – Der inviteres til Bamse-dag hos Veteranbanen

Et lille halvt hundrede gæster havde fundet vej til Mariager Station lørdag formiddag, hvor Hadsund-Peter, officielt benævnt M 4, stod klar, og hvor dieselmotoren snurrede som en symaskine. Passagererne, der alle er gode venner af veteranbanen og af gamle M 4, drog ud på en præsentationstur på den 17 kilometer lange jernbanestrækning mellem Mariager og Handest; Danmarks længste veteranbane.

God stemning i passagerafdelingerne. Foto John Lykholt

Der var højt humør i den gamle motorvogns to nyistandsatte passagerafdelinger; en for rygere og en for ikke rygere. De ny-lakerede paneler skinnede om kap med den lidt sparsomme sensommersol. Sammen med nypudsede messinghåndtag, lampesteder af nypudset kobber og ny-betrukne lædersæder dannede de rammen om en stemning, der var helt i top.

Danmarks flotteste teaktræsmotorvogn i Handest. Foto John Lykholt

Ved ankomsten til Handest trakterede veteranbanen gæsterne med kaffebord, og banens driftsbestyrer Katrine Blåberg Andersen kunne takke medlemmerne for en flot og vedholdende indsats for at få sat denne kulturhistoriske perle af et køretøj i køreklar stand igen, 97 år efter vognen kørte ud fra Scandia A/S i Randers.

LÆS OGSÅ: Lej dit helt eget tog og nyd den smukke natur

Veteranbanens allerførste driftsbestyrer, nu 88-årige Børge Sundahl fra Langå – tidligere overtrafikkontrollør hos DSB – fortalte kort historien om, hvordan han tilbage i 1969 var med til at købe M 4 fra Randers-Hadsund Banen til brug for den nystartede veteranbane i Mariager og dermed ”redde” vognen fra ophugning.

To af veteranbanens køretøjer. M 4 og skinnebussen. Foto John Lykholt

Ved middagstid var gæsterne tilbage på stationen i Mariager efter en veloverstået premiere-tur, og gamle M 4 indgår nu i den daglige drift hos veteranbanen sammen med banens mange andre kulturhistoriske jernbane-perler.

Har man lyst til at leje Hadsund-Peter som sit helt eget tog for en dag, kan man naturligvis det. Det bliver en uforglemmelig tur tilbage i tiden; en tur med stil, som alle gæster vil huske.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann spottet flere steder ved Mariager Fjord på sin knallert

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler