Dieseltyve besøgte XL-BYG Mariager uden for åbningstid
Natten til lørdag stjal ukendte gerningspersoner 200-300 liter diesel efter, at de kravlede over hegnet til XL-BYGGEMARKED på Himmelkol i Mariager, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
-Gerningspersonerne havde skruet dækslet af en dieseltank, suget indholdet ud af tanken – 1400 liter – inden de forsøgte at hælde dieselen over i spande. Spandene forsøgte de at bære hen over hegnet. Det lykkedes dog ikke særlig godt, da de spildte meget af dieselen ud på jorden, fortæller Nordjyllands Politi og fortsætter:
-Gerningspersonerne forlod igen området ved at kravle over hegnet.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt ved XL-BYG Mariager – kan du kontakte Nordjyllands Politi på tlf.: 114.
LÆS OGSÅ: Karina B. Rasmussen er ny HSE-chef i Aage Vestergaard Larsen A/S