ForsideHadsundTog bilnøgle fra aggressiv og påvirket bilist

Tog bilnøgle fra aggressiv og påvirket bilist

- Annonce -

Tog bilnøgle fra aggressiv og påvirket bilist

Politiassistent Jesper Fredsgaard ved Himmerlands politi i Hobro oplyser i døgnrapporten, at politiet tirsdag aften kl. 22.39 blev kaldt ud til Ålborgvej ved Hadsund.

-En borger ringede til politiet tirsdag aften, idet han havde observeret en person sidde foran sin bil, der holdt på et græsareal ved Ålborgvej tæt på Hadsund. Borgeren kontaktede manden, der var aggressiv og virkede meget påvirket af alkohol. Kort tid efter ankom en anden borger til stedet, og på dette tidspunkt havde manden sat sig bag rattet, selvom nøglen sad i tændingen, fortæller Jesper Fredsgaard og fortsætter: 

-Derfor tog de bilnøglen fra ham, hvilket han blev meget oprevet over.

-Da patruljen ankom til stedet, blev manden alkoholtestet og testen viste, at promillen lå på 1,42. 

-Den 67-årige mand blev derfor sigtet for spirituskørsel og han blev anholdt for at få taget en blodprøve på Hobro Sygehus. Desuden fik han frataget sin førerret, og han fik også konfiskeret bilnøglen, slutter politiassistenten.

LÆS OGSÅ: Nordjyllands Politi advarer: Varebiler igen offer for tyve

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler