ForsideØstkystenMedaljerne står i kø til løbere fra Als Odde Vandskiklub

Medaljerne står i kø til løbere fra Als Odde Vandskiklub

- Annonce -

Medaljerne står i kø til løbere fra Als Odde Vandskiklub

Als Odde vandskiløberne Oscar Domino, Laurits og Johannes Chleve har igen haft travlt med at vinde medaljer.

Als Odde Vandskiklub fortæller:

14-16. juli deltog de alle tre i German Open i Feldberg. Det var en velarrangeret konkurrence med mange danske deltagere. Alle tre løbere deltog i alle tre discipliner, Slalom, Trick og Hop, men i hver deres aldersgruppe.

Oscar Domino deltog i U17 og stod i Slalom ikke helt op til sit bedste, men stod alligevel 2,5 på 13 meter line, hvilket var nok til at vinde guld i slalom. I trick leverede Oscar et stabilt resultat, som også var nok til en guldmedalje. I hop ramte Oscar den helt rigtigt og forbedrede sit eget personlige bedste med næsten 5 meter og hoppede hele 46,6 m. Super flot af Oscar som også i Hop trak en guldmedalje med hjem.

Laurits Chleve deltog i U14 og stod heller ikke helt op til sit bedste, men hev alligevel en sølvmedalje med hjem i slalom. I trick stod Laurits helt op til sit bedste og det gav ham en bronzemedalje i trick. Også Laurits ramte hoppet helt rigtigt i Feldberg og forbedrede sit eget bedste og endte med et hop på 15,6 m, hvilket var nok til en guldmedalje. God stabil indsat og konkurrence af Laurits.

Foto: Als Odde Vandskiklub

Johannes Chleve leverede i slalom og stod helt op til sit bedste og fik 2,5 bøje på 52 km/t, hvilket gav Johannes en sølvmedalje. I trick leverede Johannes et jævnt resultat der var nok til at vinde en guldmedalje. I Hop gjorde Johannes Oscar og Laurits kunsten efter og leverede sit bedste resultat med et hop på 15,1 m, hvilket også var nok til at give ham en guldmedalje.

Dagli Brugsen og OK benzin havde sponsoreret Brødrene Chleve med 2000 kr. – så transportudgiften til Feldberg i Tyskland var dækket. Brødrene Chleve er meget glade for støtten og takker både Dagli Brugsen og OK Benzin mange gange for støtten.

Alle tre drenge gjorde straks efter konkurrencen, klar til at deltage i den næste, nemlig DM der i perioden 20 – 23. juli blev afholdt i Aalborg Vandskiklub.

Alle tre løbere deltog i DM special, der er et DM opdelt i aldersgrupper. Igen deltog de alle tre i slalom, trick, hop og derved også i den kombinerede konkurrence.

Johannes deltog i U12 og havde et godt og jævnt DM, hvor han leverede et resultat i trick helt op til sit bedste og i både slalom og hop leverede et resultat lidt under normalt niveau. Alle resultater var dog nok til at give guldmedaljer, hvilket også betød en guldmedalje i den kombinerede konkurrence og derved 4 x DM guld til Johannes.

Foto: Als Odde Vandskiklub

Laurits havde også et virkelig godt DM og noget tyder på at han befinder sig godt til konkurrencer, hvor han ved de sidste tre konkurrencer har forbedret flere af sine personligt bedste resultater. I trick leverede han et resultat op til sit bedste, hvilket gav en tredjeplads. I Hop leverede Laurits også et resultat op til sit bedste og det gav ham en anden plads. I slalom gjorde Laurits det virkelig godt og kortede for første gang line og stod 2 bøjer på 55km/t med 16 meter line – virkelig stærkt. Resultatet gav en tredjeplads. De tre resultater, gav point nok til at Laurits i den kombinerede konkurrence også fik en tredjeplads. Altså i alt 3 x DM bronze og 1 x DM sølv til Laurits.

Foto: Als Odde Vandskiklub

Oscar Domino gjorde også super godt opmærksom på sig selv ved DM Special, hvor han leverede et resultat i trick der var i nærheden af sit bedste og gav en første plads. I Slalom gjorde Oscar det også super godt, men manglede lige de sidste par bøjer for at tage sejren. Det endte med en anden plads og et tilfredsstillende resultat. I hop leverede Oscar igen et imponerende resultat og fløj denne gang 44,5 m. Oscar leverer gang på gang nogle super gode resultater. Oscars tre resultater var nok til at give ham den samlede sejr i den kombinerede konkurrence, derved løb Oscar med 1 x DM sølv og 3 x DM guld i den aldersopdelte konkurrence.

Oscar Domino fortsatte direkte videre i den næste konkurrence som var DM open, der ikke er opdelt efter alder. Også I open levere Oscar nogle super gode resultater. I hop var længden denne gang målt til 43,9, hvilket var nok til en anden plads. I slalom leverede Oscar sit hidtil bedste resultat til en konkurrence og han gjorde det ovenikøbet både i den indledende runde og i finalen. Med imponerende 4 bøjer på 58 km/t med 12 meter line kæmpede Oscar sig flot ind på en anden plads i DM open slalom. Oscars samlede resultater i DM open gav ham point nok til en anden plads i den kombinerede konkurrence og altså 3 x DM sølv i open til Oscar.

Ud over medaljerne i konkurrencerne blev Oscar Domino tildelt ”Lars Arp pokalen” det er en vandre pokal der gives til en ung løber der virkelig har ydet en bemærkelsesværdig trænings indsats og samtidig leveret et super godt resultat under DM – virkelig flot og meget velfortjent at denne pokal i år blev tildelt til Oscar Domino.

Oscar er i skrivende stund på vej videre sydpå, nærmere bestemt Italien, hvor han skal ned for at forberede sig til det nært forestående U17 EM, der afholdes i Spanien. Held og lykke til Oscar til EM.

Super flotte resultater af alle tre løbere fra Als Odde Vandskiklub. Klubben er fortsat åben tirsdag og torsdag fra. Kl. 1900, hvis vejret tillader sejllads – så kom gerne forbi til en tur på ski eller til en kop kaffe.

LÆS OGSÅ: To kvinder i færdselsuheld

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Als

Dødsfald – Øster Hurup

- Annonce -

Seneste artikler