ForsideArdenAnlægspuljen er opbrugt - Hvad med ombygning og trafiksikkerhed i dette kryds

Anlægspuljen er opbrugt – Hvad med ombygning og trafiksikkerhed i dette kryds

- Annonce -

Anlægspuljen er opbrugt – Hvad med ombygning og trafiksikkerhed i dette kryds

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 14. august, hvor der bl.a. på dagsorden er: Krydsombygning Egelundsvej – Ardenvej

Ombygning af vejkrydset Egelundsvej / Ardenvej indgik i en anlægspulje, der var fremrykket som følge af corona.

Anlægspuljen er opbrugt, og Udvalget for Teknik og Miljø skal tage stilling til krydset.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At ombygning af krydset Egelundvej / Ardenvej ikke gennemføres, og at trafiksikkerheden forsøges fremmet ved nedskiltning af hastigheden eller andre simple tiltag.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 27. august 2020 at fremrykke en række anlægsarbejder som følge af Corona. Ombygning af krydset Egelundsvej / Ardenvej indgik i en pulje med en række andre krydsombygninger. Der er udarbejdet et projekt for ombygningen af krydset, men anlægsarbejdet er ikke blevet gennemført på grund af en langstrakt myndighedsbehandling i forhold til skovloven. Der er kun 0,3 mio. kr. tilbage af puljemidlerne, så en ombygning af krydset Egelundvej / Ardenvej skal finansieres over en betydelig tillægsbevilling, idet udgifterne til krydsombygningen er vurderet til mindst 2,5 mio. kr.

Projektet og økonomi

Projektet for en krydsombygning af Egelundsvej / Ardenvej omfatter en venstresvingsbane på Ardenvej, se bilag 2. Venstresvingsbanen er til den trafik, der kommer fra øst, og skal dreje mod syd ad Egelundsvej. Krydsombygningen omfatter kantstensafgrænset helleanlæg med to støttepunkter til cyklister, som skal krydse vejen, når de skal til og fra Egelundsvej. Venstresvingsbanen betyder, at det ikke længere vil være muligt at dreje mod Villestrupvej for den trafik, der kommer fra syd (ad Egelundsvej) eller fra vest (ad Ardenvej). Omvendt vil det heller ikke være muligt, for den trafik der kommer ad Villestrupvej at dreje mod øst (ad Ardenvej). Der er ikke meget trafik ad Villestrupvej, men en annullering af kørselsretningerne må betragtes som en serviceforringelse. Udgifterne til denne løsning er vurderet til 2,5 mio. kr.

Fagenheden for Teknik og Miljø har undersøgt mulighederne for at etablere en venstresvingsbane samtidig med, at alle kørselsretninger opretholdes og trafiksikkerheden ikke forringes. Dette vil være muligt, hvis man flytter Egelundsvej ca. 25 meter i vestlig retning, så der er større afstand mellem Egelundsvej og Villestrupvej. En flytning gør det også muligt, at få Egelundsvej mere vinkelret på Ardenvej. Ved denne flytning vil der være plads til både en venstresvingsbane til trafikken mod Egelundsvej og en venstresvingsbane til trafikken mod Villestrupvej, begge på Ardenvej. Udgifterne til denne løsning er vurderet til 3,2 mio. kr.

Fagenheden har gennemgået ulykkesstatistikken i krydset for de seneste 5 år. Der er registreret tre uheld i perioden. Hyppigheden og alvoren af de uheld der er sket i krydset betyder ikke, at krydset kan karakteriseres som uheldsbelastet. En analyse af de tre seneste uheld viser, at et af de tre uheld sandsynligvis ville kunne være undgået med en venstresvingsbane, mens de to øvrige næppe ville være undgået med en venstresvingsbane. Det er fagenhedens vurdering, at en ombygning af krydset kun vil give en beskeden trafiksikkerhedsmæssig gevinst i forhold til de udgifter, der er forbundet med ombygningen.

Fagenheden anbefaler, at der i stedet for en ombygning af krydset, i samarbejde med Nordjyllands Politi, forsøges at finde en løsning, hvor trafiksikkerheden forbedres ved nedskiltning af hastigheden, anden skiltning eller andre simple tiltag. Udgifterne til denne løsning afhænger af den endelige løsning, men udgifterne kan afholdes af den eksisterende bevilling.

Økonomi

Restbeløbet på bevilling 1044 Rammebev. – mindre anlægsprojekter er 0,267 mio. kr. Udgifterne til nedskiltning af hastighed, anden skiltning eller andre simple tiltag vil kunne afholdes af den eksisterende bevilling.

LÆS OGSÅ: Bramslev Bakker Camping vandt både 1. og 3. plads

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler