ForsideArdenFagudvalg ønsker at drøfte fortove i Mariagerfjord Kommune

Fagudvalg ønsker at drøfte fortove i Mariagerfjord Kommune

- Annonce -

Fagudvalg ønsker at drøfte fortove i Mariagerfjord Kommune

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord kommune holder møde den 14. august 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Fortorve i Mariagerfjord Kommune

Udvalget for Teknik og Miljø har ønsket en drøftelse af mere bæredygtige principper for kommunens fortove, da mange fortove ikke lever op til god standard, da den samlede fortovskapital ikke kan opretholdes med den nuværende økonomi, og da der er historiske og geografiske forskelle i serviceniveauet.

Der er stor kompleksitet, æstetik og økonomi forbundet med valg af fremtidige principper, og Udvalget for Teknik og Miljø bedes indlede med en drøftelse af området som grundlag for videre analyse og økonomiberegninger.

Indstilling

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

  1. At der med afsæt i funktionelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske udfordringer drøftes ønsker og muligheder til fremtidige fortovsprincipper.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har mange fortove, og alle forfalder løbende som følge af alders forvitring, løft fra trærødder, belastningssætninger og -forskydninger, saltpåvirkning fra vinterbekæmpelse og synlige/mærkbare gennemgravninger med diverse forsyningsledninger (typisk el-, fiber-, vand-, kloak- og fjernvarmenet). Derfor bruger kommunen også mange ressourcer på løbende drift, vedligeholdelse og renovering af fortovene.

Arealmæssigt dækker fortovsbelægninger ca. ½ km2 – fordelt på 310 km fortove, 376 km kantsten og knap 6.000 m2 torve/pladser. Hertil kommer fortove på private fællesveje og statsveje, hvor andre er ansvarlige for drift og vedligehold.

Økonomi

Mariagerfjord Kommune anvender cirka 4 mio.kr. årligt til renovering af fortove (3 mio. kr. udelukkende til fortovsrenovering og 1 mio. kr. til fortovsrenovering i forbindelse med asfaltopgaver).

Baseret på Vejdirektoratets generelle estimater for anlægspriser og belægningers levetid kan den samlede nyværdi af kommunens fortove beregnes til 574 mio. kr., og den nuværende fortovskapital opgøres til 337 mio. kr..

Det løbende renoveringsbehov kan beregnes til cirka 9 mio. kr. årligt. Med kommunens nuværende budget på 4 mio. kr. til fortove akkumuleres dermed et årligt værditab på cirka 5 mio. kr. En eventuel genopretning af fortovskapitalen vil kræve investeringer herudover.

Fremtidige principper

Der er store forskelle i omfang og serviceniveau af fortove rundt om i Mariagerfjord Kommune. Det bunder dels i forskelle fra de tidligere kommuners praksis på forskellige vejkategorier, og dels i tidsmæssigt forskellig praksis mellem (offentlige og private) byggemodninger – også inden for hver af de tidligere kommuner.

Der har hidtil ikke været anledning til eller ønske om at ensrette service og principper i den samlede Mariagerfjord Kommune.

Fagenheden anbefaler, at Udvalget for Teknik og Miljø igangsætter drøftelser med henblik på at forventningsafstemme ønsker, udfordringer, muligheder og økonomi, som kan danne grundlag for fremtidige belægningprincipper og en mere langsigtet plan.

Til brug for principdrøftelser kan der tages udgangspunkt i de følgende emner:

  • Kommuneplanens prioritering af byerne

Kommuneplanen definerer fire forskellige prioriteringer af byerne i Mariagerfjord, som kan afspejle sig i fortovsbelægningers principper og prioriteringer.

  • Funktionel klassificering af vejnettet

Vejreglerne anbefaler en funktionel klassificering af vejnettet. Det vil sige en klassificering, der afspejler vejens trafikale funktion og betydning. Den funktionelle klassificering er med til at sikre en udformning og indretning af vejen, der understøtter og signalerer forskellige vejtypers trafikale funktion. Det er med til at sikre høj fremkommelighed på de overordnede gennemfartsveje og rimelig tilgængelighed på det mere fintmaskede net af lokalveje. Klassificeringen baserer sig således på trafikintensitet og trafiksikkerhed.

Klassificeringen anvendes også i vinterberedskabet og kunne anvendes på fortove.

Fordelingen af Mariagerfjord Kommunes fortove i forhold til vejklassificeringerne er:

Klasse I – Gennemfartsveje: 54 km

Klasse II – Fordelingsvej: 88 km

Klasse III – Lokalveje: 49 km

Klasse IV – Øvrige veje – boligveje: 119 km

  • Bycentre, forbindelsesvej, boligområder og uden for byskilte

Centrum i bylivet er der, hvor man skaber rammer og rum for mødesteder og fællesskaber. Fortove og torve/pladser er en forudsætning for det.

Det kan blive muligt at tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor både de funktionelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske aspekter er vægtet i forhold til, hvor i byen belægningstypen anvendes. Vægtningen af de enkelte aspekter vil være forskellig afhængigt af, hvilken vejtype eller område der er tale om. Eksempelvis vil æstetiske aspekter kunne tolkes forskelligt alt efter, om der er tale om et boligområde, en central handelsgade eller et erhvervsområde. Omvendt vægter de funktionelle aspekter højst på strækninger med meget trafik.

Funktion handler om, hvordan belægningen fungerer, samt de tekniske krav, der er til udformning, tilgængelighed og udstyr i henhold til regler og trafikintensitet.

Miljø handler om belægningens driftsegnethed, klimapåvirkning og levetidsomkostninger, løbende vedligehold og renovering samt funktion og holdbarhed.

Æstetik handler om udseende, udformning og kvalitet for at understøtte rumlige, strukturerede og kvalitative funktioner i et område.

Økonomi omfatter både anlægsøkonomi og driftsøkonomi i forhold til belægningens levetid. Det kan betale sig at understøtte en langsigtet plan, så der ikke opstår efterslæb på vedligehold og renovering af belægninger.

  • Materiale valg

Valg af materialer har betydning for funktion, miljø/klima, æstetik, økonomi og ikke mindst levetid. Endvidere har det betydning for den løbende vedligehold og egnethed i forhold til at etablering og udskiftning af forsyningskabler, el, fiber, fjernvarme, vand og kloak, der som oftest er placeret i fortovene.

Granitmaterialer har eksempelvis æstetisk og levetid som oplagte fordele, men til gengæld er anlægsprisen høj, og der følger ofte store fuger og øget ukrudtsdannelse med.

I Danmark er det traditionelle og æstetiske fortov opbygget med fliserækker og chaussestensbånd. Andre belægninger vinder frem, og andre steder i Europa arbejdes der med andre typer af fortovsbelægninger og kantsten. De mest anvendelige og oplagte belægningstyper er granit, beton, asfalt og græs. Der er afbilledet forskellige belægningstyper forskellige steder i Mariagerfjord Kommune som inspiration til drøftelserne (Bilag: Græsfortov, Betonfortove, Asfaltfortove).

Til punktets indledende drøftelse er indkaldt medarbejdere fra afdelingen Park og Vej for at bidrage med viden om kommunens fortove og den daglige prioritering.

Økonomi

Punktets behandling har på nuværende tidspunkt ikke økonomiske konsekvenser.

LÆS OGSÅ: Er du en god rollemodel for din teenager i trafikken?

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Nu vil I bruge 3.5 million på helleanlægget mm. ved Willestrupvej/Egelundsvej. Der er vel større behov for ordentlige fortove frem for et Helleanlægget.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler