ForsideMariagerfjordSportigan Hadsund og Mariager Fjord OK står sammen om Hadsunds ældste motionsløb

Sportigan Hadsund og Mariager Fjord OK står sammen om Hadsunds ældste motionsløb

- Annonce -

Sportigan Hadsund og Mariager Fjord OK står sammen om Hadsunds ældste motionsløb

Tiden nærmer sig hastigt for Hadsunds ældste løb ”Hadsundløbet”, som lige siden 1992 har lokket motionister og andre løbeglade folk til Hadsund.

Løbet kan dermed i år bryste sig af sit 31. løb i alt, kun med en enkelt misser i 2020 grundet Coronakrisen.

I år afholdes løbet torsdag d. 7. september med start og mål ved Sportigan på Storegade/Torvet lige i centrum af Hadsund, mere centralt kan det simpelthen ikke blive.

Klubfotos fra tidligere år. Foto: Mariager Fjord OK

Sportigan Hadsund og Mariager Fjord Orienteringsklub har sammen stået som arrangører af løbet, og med så lang en historik, har der selvfølgelig været mange op- og nedture.

Deltagermæssigt har højdepunktet været de 879 løbere tilbage i 2012, og lavpunktet var de 45 løbere i 1998. På den måde har løbet prøvet lidt af hvert. Sidste år deltog 135 løbere, og det tal håber arrangørerne selvfølgelig bliver overgået i år.  

De tre kendte distancer på henholdsvis 3,3 km., 5,5 km. og 10,5 km. både starter og slutter ved Sportigan, hvor selve stævnepladsen er oprettet på ”Torvet”. Det er også her, at der før løbet udleveres startnumre, ligesom opvarmning af instruktør, Tine Muhl fra fitnesscenter MyHeart foregår på pladsen. Ligeså er det her, deltagerne kan få en gratis, flot, blå løbe-T-shirt skænket af Nordeafonden, og disse udleveres altså først her på løbsdagen efter ”først til mølle-princippet”. Også Mariagerfjords Beredskab er på plads her, hvis uheldet nu skulle være ude.

Klubfotos fra tidligere år. Foto: Mariager Fjord OK

Starten skydes i gang af Palle Justesen fra Sportigan og stævneleder Jens Chr. Dalgaard fra Mariager Fjord OK, og de tre distancer får 5 min. intervaller fra kl. 18.30 med længste distance på de 10,5 km. først.

Efterhånden som løberne kommer i mål, venter der dem drikkevarer i form af saft/vand og frisk frugt sponsoreret af Super Brugsen Hadsund, fortæller stævneleder Erik Nielsen fra Mariager Fjord OK. Heldige løbere vil også ved selve målpassagen kunne få overrakt nogle af ”spurtpræmierne”, der som noget nyt i år vil afløse de kendte lodtrækningspræmier fra tidligere løb.

Klubfotos fra tidligere år. Foto: Mariager Fjord OK

Løbet sluttes som altid af med præmieoverrækkelse, hvor vinderne af samtlige aldersgrupper på de tre distancer får hængt de populære løbsmedaljer om halsen af personalet, Sabrina, Dorthe og indehaver Palle fra Sportigan.

Ligeså vil løbets Vandrepokal, stiftet af Urmager Erhardsen tilbage i år 2000, blive overrakt til største tilmeldte hold. Sidste år gik den til Spentrup Hygge og Motion med 11 deltagere.  

Keld Østergaard, klubbens løbstilmelder, fortæller, at der stadig er åbent for tilmelding helt frem til d. 4. september, ligesom eftertilmelding på selve løbsdagen også er en mulighed, så frem med løbe- eller vandreskoene, der er nemlig plads til alle – også de der blot vil gå turen, og selv en klapvogn ”med fører” kan gennemføre en af ruterne.

LÆS OGSÅ: Vær med når Johnny Madsens autentiske musik hyldes

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler