ForsideMariagerNæsten 100 plyssede venner indtog Veteranbanen

Næsten 100 plyssede venner indtog Veteranbanen

- Annonce -

Næsten 100 plyssede venner indtog Veteranbanen

Søndagens Bamse-dag hos Veteranbanen blev noget af et tilløbsstykke. Godt og vel et hundrede plyssede bamser, løver, hunde, katte og dinosaurer i alle størrelser og i alle regnbuens farver fandt søndag vej til fætter- og kusinetræffet hos veteranbanen – sammen med deres unge ejermænd. Også en ternet Ninja nåede med toget.

Det blev en festlig dag. Der var en rigtig god stemning i dagens fire tog, og ganske fornuftigt havde veteranbanen valgt sendt alle sine personvogne ude at køre. – Og der blev brug for alle pladserne.

Gule plyssede venner på udflugt. Foto: Asger Christiansen

Søndag befordrede vi sammenlagt godt og vel 700 rejsende rejsende. I dette tal indgår de skønne plyssede venner dog ikke. Det er et resultat, vi er meget stolte over og glad for”, fortæller banens driftsbestyrer Katrine Blåberg Andersen.

Veteranbanens mascot Bamse Bo modtog sine mange venner på perronen i Mariager

I Handest var et besøg hos lokomotivføreren i det gamle røde diesellokomotiv noget af et tilløbsstykke. Rigtig mange børn kravlede op ad stigen til førerhuset, ledsaget af far eller mor. Her fortalte lokomotivfører Benjamin Olsen, Langå beredvilligt om mekanikken i det 70 år gamle lokomotiv. Der blev også mulighed til at kigge ind i selve rummet til den danskbyggede Frichs dieselmotor. En sådan krabat på 375 hestekræfter er ikke lydløs. Mange af børnene synes, det var lidt ”farligt”, men alligevel også lidt spændende; så i den situation er det godt at have en voksen ved hånden. Nogle af drengene meddelte, at de også vil være lokomotivfører, når de blev store, så Benjamin aftalte, at de blot kunne komme igen om godt og vel en lille snes år; så står der en uddannelsesplads klar til dem i Mariager.

Gule plyssede venner. I baggrunden ses trængslen for besøg på lokomotivet. Foto: Asger Christiansen

Rigtig mange af dagens rejsende havde også medbragt madkurven eller eftermiddagskaffen, som hele familien indtog undervejs i de hundrede år gamle personvogne eller på stationen i Handest.

”Den årlige tilbagevendende Bamse-dag er en sikker succes hos både små og store, med og uden plys. Vi glæder os allerede til dagen næste år og til at gense de farverige venner”, slutter driftsbestyreren.

LÆS OGSÅ: Gerningspersoner kom både ind og ud gennem hoveddøren

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler