Mand forsøgte indbrud i Den Blå Fisk
-Politiet har fået en anmeldelse vedrørende et forsøg på indbrud i Den Blå Fisk på Søndre Kajgade 22 i Hobro, oplyser politikommissær Mikkel Mitchell fra Himmerlands Politi i Hobro og fortsætter:
-Gerningstidspunktet var lidt over kl. 01 i nat, hvor anmelder så en mand sparke en dør ind på Den Blå Fisk og efterfølgende også sparkede på en anden dør.
-Men da gerningsmanden så anmelder, løb han ind mod byen. Anmelder opgiver følgende signalement af manden: Han var meget høj, iført sort hættetrøje og grå joggingbukser.
-Vi har endnu ikke fået fat i gerningsmanden, så hvis du har oplysninger til ovenstående signalement eller har set/hørt noget i nat ved Søndre Kajgade, vil vi meget gerne høre fra dig på tlf.: 114, slutter Mikkel Mitchell.
LÆS OGSÅ: 42-årig mand overså T-kryds