På fredag hyldes Danmarks soldaterveteraner på DS Arena
På fredag hylder vi Danmarks soldaterveteraner, der er vendt hjem fra missioner i verdens konfliktområder. Nogle af dem med fysiske og mentale skader – alle med barske oplevelser i bagagen. Det sker i forbindelse med vores hjemmekamp på DS Arena mod AC Horsens, lyder det fra Hobro IK.
Hyldesten er en del af den landsdækkende Veteran Match 2023, som DIF Soldaterprojekt fra Danmarks Idrætsforbund, en bred vifte af landets kommuner samt en lang række førende professionelle fodbold-, håndbold og ishockeyklubber står bag.
– Vi håber at så mange som muligt vil møde op til kampen og vise deres støtte til alle de veteraner, der har sat deres liv på spil i en større sags tjeneste.
– Nogle af Hobro IK-spillerne vil blandt andet spille i en trøje med veteran-logoet på, som efterfølgende vil komme på aktion. Vi glæder os til at hylde de danske veteranter til kampen på fredag på DS Arena, hvor vi tager imod Horsens.
LÆS OGSÅ: Elsker dit barn gaming? – Der afholdes LAN-Party i Astrup