Spændende arrangementer i efterårsferien i Cirkushuset i Rold
Kan du trylle?
Kan du lave cirkusakrobatik?
Kan du, eller kan du ikke, så kan du opleve begge dele i Cirkushuset i Rold i efterårsferien.
Stig Rantzau fra Aalborg Trylleklub besøger Cirkusmuseet i Rold onsdag den 18. oktober med et forrygende show med spillekort, reb og elastikker – desuden kan han læse tanker….
Efter forestillingen kan alle, der har lyst, lære forskellige tricks. Det er en god ide at medbringe et sæt spillekort.
Trylleshowet starter kl. 13.30, og hele arrangementet varer op til et par timer.
Billetter købes: https://nordjyskemuseer.dk/arrangement/laer-at-trylle-2/
Dagen efter torsdag den 19. oktober kl. 13.00 aflægger artisterne fra Aalborg Cirkusklub besøg i Cirkushuset.
Her viser de en finurlig og fascinerende forestilling for hele familien. I vil opleve forrygende akrobatiske numre, jonglering, sjov med hula hop-ringe og ikke mindst komme højt til vejrs med luftakrobater i stof og trapez. I kan glæde jer til en herlig og sjov forestilling.
Efter forestillingen har du/I chancen for selv at prøve kræfter med en række cirkusdiscipliner som f.eks. jonglering, trapez, stof og akrobatik. Dygtige trænere guider, mens du/I udforsker din/jeres indre cirkusartist.
Billetter købes: https://nordjyskemuseer.dk/arrangement/familieforestilling-med-luftakrobatik-og-efterfoelgende-cirkustraening/
LÆS OGSÅ: Hobro Malerfirma søger faglært maler