Ny mand i bestyrelsen hos Himmerlands Teater
Byrådet i Mariagerfjord Kommune havde på deres seneste møde følgende punkt på dagsordenen: Himmerlands Teater, udpegning til bestyrelsen
Byrådet udpegede i forbindelse med konstitueringen Christian Johnson (C) og Jane Grøn (A) til bestyrelsen for Himmerlands Teater.
Christian Johnson ønsker at udtræde af bestyrelsen, og Byrådet bedes derfor udpege et nyt medlem.
Indstilling
Borgmesteren indstiller til Byrådet:
- At der udpeges et medlem til bestyrelsen for Himmerlands Teater.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Himmerlands Teater består af seks medlemmer, hvor to udpeges af og blandt Byrådets medlemmer.
Jævnfør den kommunale styrelseslov, § 28, stk. 1, skal pladsen besættes af den samme gruppe, som blev anmeldt i det konstituerende møde (C-D-O-V). Gruppen har meddelt, at man indstiller Jens-Henrik Kirk (C).
Beslutning
Godkendt. Byrådet udpegede Jens-Henrik Kirk (C).
Fraværende: Jørgen Pontoppidan (V).
LÆS OGSÅ: Arbejdsulykke i Hobro