Årets mandel- eller julegave er på vej….
Af Hans Henrik Rasmussen – Hans@hhr-freelance.dk
Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv (HMLA) har gjort det igen, og er på vej med en ny bog: ”Gade- og vejnavne i Hadsund”. Bogen, der udkommer lørdag 25. november, er lige til at lægge under juletræet eller på julebordet som jule- eller mandelgave, og skrevet af Birte Overgaard, tidligere forstander hos VUC Østhimmerland.
”Birte Overgaard har tit undret sig over, hvorfor det hedder Munchs Eng og L.B. Sørensens Vej, og gik derfor i gang med et kæmpe ”gravearbejde”, som nu resulterer i udgivelse af bogen: ”Gade- og vejnavne i Hadsund”. Bogen er udgivet med hjælp fra gode donationer fra Lions Club Hadsund, Genbruget i Hadsund, Sparekassen Hadsunds Fond og HMLA”, fortæller formand for HMLA, Dennis Lybech.
Bogen er på vej i trykken, og bestyrelsen for HMLA regner med at kunne præsentere bogen ved en fernisering lørdag 25. november fra kl. 10 til 16 på Hadsund Egnssamling, Rosendals Alle 8 i Hadsund, så bogen kan komme med i julehandlen. Her byder forfatter og forening på en lille forfriskning, og Birte Overgaard vil fortælle lidt om sit store arbejde med udgivelsen.
Hadsund er en gammel by, det har andre før mig fortalt om, men gennem de senere år har byen udviklet sig, nærmest i etaper – i bydele, og det er da også sådan, jeg har delt bogen op.