ForsideHadsundÅrets mandel- eller julegave er på gaden - ”Gade- og vejnavne i...

Årets mandel- eller julegave er på gaden – ”Gade- og vejnavne i Hadsund”

- Annonce -

Af Hans Henrik Rasmussen

Årets mandel- eller julegave er på gaden – ”Gade- og vejnavne i Hadsund”

Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv (HMLA) har gjort det igen, og holder fernisering på en ny bog: ”Gade- og vejnavne i Hadsund”. Bogen er lige til at lægge under juletræet eller på julebordet som jule- eller mandelgave, og skrevet af Birte Overgaard, tidligere forstander hos VUC Østhimmerland.

Om bogen:     

I dag tager vi det for givet, at alle har en adresse, altså bor på en gade eller vej, der har et navn og huset et nummer.

Men – sådan har det ikke altid været.

Et gammelt ord siger: At man intet er uden sin historie. På samme måde er det også værdifuldt at vide lidt om det sted, hvor man bor.

”Denne lille bog er skrevet, fordi jeg er nysgerrig – altså interesseret, men jeg kan ikke rose mig af, at have en historisk uddannelse, jeg er helt igennem autodidakt, men har altså interesse både for mine aner, og for hvor jeg har boet i længere tid.

Hadsund er en gammel by, det har andre før mig fortalt om, men gennem de senere år har den udviklet sig, nærmest i etaper – i bydele, og det er da også sådan, jeg har delt bogen op.

Bogen er udgivet med hjælp fra gode donationer fra Lions Club Hadsund, Genbruget i Hadsund, Sparekassen Hadsunds Fond og HMLA”, fortæller formand for HMLA, Dennis Lybech.

Foto: Privat

Om ferniseringen:

Bogen – der er på 92 sider i format 175 x 240 mm og koster kr. 99,95 – bliver præsenteret ved en fernisering på Hadsund Egnssamling, Rosendals Alle 8 i Hadsund, lørdag 25. november fra kl. 11:00 til 14:00

Formand Dennis Lybech slutter: ”Her byder forfatter og forening på en lille forfriskning, og Birte Overgaard vil fortælle lidt om sit store arbejde med udgivelsen, håber vi ses”.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler