ForsideMariagerfjordPer Husted: Investeringer og handlinger for fremtiden

Per Husted: Investeringer og handlinger for fremtiden

- Annonce -

Investeringer og handlinger for fremtiden

Af Per Husted, Medlem af Folketinget (S)

Skattereform og 2030-plan skal sikre en bæredygtig udvikling for Danmark

Danmark står i en situation, hvor velfærden trænger til et løft. Samtidig mangler vi arbejdskraft. Udover det lever vi i en verden med fornyet uro og behov for massive investeringer i vores nedslidte forsvar. På toppen af det, har vi et meget stort ansvar overfor kommende generationer om at investere massivt i den grønne omstilling, så vi efterlader en beboelig klode til vores efterkommere.

Det er store udfordringer, vi skal forholde os til. Men det er nødvendigt, og derfor har regeringen netop præsenteret en 2030 plan og en skattereform. Alle problemer er ikke løst med det, men der er taget store skridt. Og det gode er, at det er fuldt finansieret af det økonomiske råderum, som vi har opbygget. Et råderum, som er opbygget takket være den historisk høje beskæftigelse, høj produktivitet og et stærkt arbejdsmarked. Dette til trods for, at vi de senere år har været igennem en CORONA krise og høj inflation, som kom efter det tragiske krigsudbud i Ukraine.

I skatteudspillet går mere end 80% til at hæve beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Dermed sænkes skatten på arbejde for 3,3 mio. danskere, herunder 117.000 enlige forsørgere. Det gavner den almene danske lønmodtagerfamilie, hvis økonomi har været under pres de senere år. Væsentligt i skatteudspillet er også, at incitamentet til at arbejde øges, hvilket er vigtigt for at øge det nuværende arbejdsudbud i en tid med mangel på arbejdskraft.

Den ambitiøse 2030 plan sikrer massive investeringer i vores fælles velfærd. Sundhed, psykiatri ligesom den grønne omstilling prioriteres. Konkret bliver der afsat kr. 32 milliarder til velfærd i 2030 i varige midler. Det overstiger stigningen i den demografiske udvikling. Konkret vil det offentlige forbrug stige med 1% årligt. Til sammenligning er er det offentlige forbrug steget med 0,2% årligt i perioden fra 2010 – 19.

Alle 3 regeringspartier kan se sig selv i de store udspil. Men som det er med alle store forlig, er regeringspartierne hver især gået på kompromis for at sikre en samlet plan, som alle kan se sig i. Vi ser en balance i, at for hver krone, som der bruges til skattelettelser, investerer vi kr. 5 i udvikling af vores velfærdssamfund.

De store udspil skal nu forhandles med folketingets øvrige partier. Selvom vi har en flertalsregering er håbet, at der vil være bred opbakning til det fra øvrige partier i Folketinget. Det vil sikre en stabil og holdbar aftale. Det skaber tryghed i en usikker tid.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Coop satser på Brugsen

- Annonce -

Seneste artikler