Skolepatruljen på Arden skole udfordret
I forbindelse med lejlighedsbyggeriet på Storardenvej har skolepatruljen på Arden Skole være udfordret i forhold til deres placering af skolepatruljeeleverne.
-Det forholder sig således, at arbejdskøretøjer, lastbiler m.m. holder i østgående retning og dette er med til at spærre udsynet for skolepatruljeeleverne, oplyser Arden Skole og fortsætter:
-Derfor har vi fra skolens side besluttet, at begge skolepatruljeelever på Storardenvej i denne periode står i samme side af vejen. Dette vil skabe tryggere rammer for både elever og skolepatruljer, så alle kan komme trygt i skole.