Efter udmelding om besparelser i administrationen skal Økonomiudvalget drøfte tværkommunalt samarbejde
Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 6. december 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Tværkommunalt samarbejde
Der er løbende fokus på effektivisering af de administrative opgaver i de danske kommuner, og der sker løbende justeringer og besparelser. Dette kommer eksempelvis også til udtryk i ‘Aftale om kommunernes økonomi for 2024’ mellem Regeringen og KL, hvor det er fastsat, at kommunernes udgifter til administration skal nedbringes med 0,7 mia. kr. i 2024.
I forlængelse heraf har der blandt nordjyske kommuner været nedsat en arbejdsgruppe, der har set nærmere på områder og opgaver, hvor der med fordel kunne samarbejdes. Gennem øget samarbejde er det forventningen, at der kan opnås forskellige positive afkast i form af eksempelvis bedre rekrutteringsmuligheder, besparelser på administrationen samt mere kvalificeret opgaveløsning.
Indstilling
Direktionen indstiller til Økonomiudvalget:
- At Økonomiudvalget træffer en principbeslutning om, at Mariagerfjord Kommune arbejder videre med at undersøge samarbejdsmuligheder med andre kommuner med henblik på en mere effektiv administration.
- At Økonomiudvalget godkender administrationens forslag om, under hvilke forudsætninger indledning af et samarbejde kræver politisk godkendelse.
Sagsfremstilling
En kommune har som udgangspunkt relativt frie rammer med hensyn til tilrettelæggelsen af kommunens opgaveløsning. Opgaverne kan løses af kommunen selv, i samarbejde med andre og under visse betingelser efter nærmere aftale med en ekstern leverandør.
Et tværkommunalt samarbejde kan tage forskellige former, eksempelvis ved at være organiseret i en selvstændig enhed som et § 60-fællesskab, et aktieselskab eller en forening blandt andet. Der kan også være tale om mere uformelle samarbejdsløsninger, der i højere grad handler om fælles opgaveløsning eller udvikling af en fælles standardpraksis eller teknisk løsning. De forskellige muligheder har forskellige implikationer i forhold til opgaveområdet, ejerskab, styringsmuligheder, organisatorisk sårbarhed samt finansiering med videre.
I det følgende fremstilles en kort gennemgang af de almindeligste samarbejdsmetoder samt en række af de tværkommunale problemstillinger, der typisk vil skulle tages stilling til i hvilket som helst samarbejde.
Samarbejdsmuligheder og tværgående problemstillinger
Et samarbejde organiseret som en juridisk selvstændige enhed, der løser en tværkommunal opgave, er typisk organiseret på følgende måde:
- § 60-fællesskab i henhold til kommunestyrelseslovens § 60
Organisationsformen er særlig egnet ved større driftsopgaver, som den enkelte kommune kun vanskeligt kan løse på egen hånd på økonomisk forsvarlig vis. Ved oprettelsen af et § 60-fællesskab delegerer den enkelte kommune kompetence til samarbejdet, og deltagerkommunerne yder deres indflydelse gennem valg af repræsentanter i samarbejdets bestyrelse/repræsentantskab.
- Kommunale selskaber eller foreninger
Valg af organisering i et selskab eller en forening sker typisk ud fra et ønske om ‘større fokus’ på den konkrete opgave. Ved at give en opgave til selvstændig organisation bliver denne opgave til kerneopgaven for organisationen. Kommunerne har deres indflydelse som generalforsamling via deres ejerskab eller medlemskab. Det er vigtigt at bemærke, at særligt for så vidt angår selskaber, er kommunens beføjelser over for selskabet mindre, idet selskabsbestyrelser skal handle i selskabets samlede interesse og ikke ud fra de enkelte kommunale ejeres.
Andre typer af kommunale samarbejder, herunder uformelle samarbejder. Det bemærkes, at der for nogle særlovgivningsområder er fastsat regler om, at kommuner har adgang til samarbejde. Nedenstående omhandler de situationer, hvor der ikke er særlige regler for et eventuelt samarbejde.
- Betjeningsoverenskomst
Udtrykket dækker over aftaler, som to kommuner indgår om, at den ene kommune kan benytte den anden kommunes faciliteter, eksempelvis vejmateriel, plejehjemsfaciliteter eller skoletandlægekapacitet med mere.
- Fælles opgaveløsning
Kommunerne kan vælge at løse opgaver i samarbejde. Dette kan eksempelvis ske ved at samarbejde om indkøb af materiel, drive fælles udbud, udvikle IT, tekniske løsninger med mere. Samarbejdet behøver ikke nødvendigvis have en mere formel udformning. Hvis det er en forudsætning for samarbejdet, at der skal afgives kompetence til dette, skal samarbejdet i stedet oprettes som et § 60-fællesskab.
- Opgaveløsning i henhold til lovbekendtgørelse nr. 655 af 7. juni 2019, der blandt andet omhandler kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder
Kommuner har mulighed for at udføre opgaver for andre myndigheder, herunder andre kommuner, hvis der er i øvrigt er tale om opgaver, som kommunen selv kan løse. Loven kan derudover kun anvendes, såfremt værdien af opgaveløsningen ikke overstiger EU’s gældende tærskelværdi for udbud offentlige tjenesteydelser. Tærskelværdierne gælder uanset opgavens art, og uanset om tjenesteydelsen er omfattet af udbudspligt. Loven giver mulighed for, at kommunen kan dimensionere sin kapacitet ved indkøb af yderligere materiale eller ved ansættelse af flere medarbejdere for at varetage opgaverne også for andre myndigheder.
Det er generelt nødvendigt at have fokus på en række problemstillinger, når der samarbejdes på tværs.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at der er forskellige juridiske forudsætninger for at samarbejde om myndighedskompetence og service/driftsopgaver. Myndighedskompetence kan ikke uden særskilt hjemmel delegeres til andre. Der vil derfor eksempelvis ikke kunne nedsættes en tværkommunal enhed af sagsbehandlere, der træffer juridiske afgørelser på tværs over for de involverede kommuners borgere.
Dette er myndighedsarbejde, som den enkelte kommune fortsat skal være ansvarlig for. Det vil godt kunne ydes rådgivning på tværs af kommunerne, men det endelige myndighedsansvar er fortsat den enkelte kommunes. Der vil derimod godt kunne etableres et samarbejde om serviceopgaver såsom snerydning eller praktisk ejendomsadministration, hvor medarbejdere udfører arbejde ‘over kommunegrænserne’.
Foruden delegation er det nødvendigt at have fokus på de almindelige regler om databeskyttelse, herunder de særlige orienteringsprocedurer om behandling af personoplysninger, som er gældende i medfør heraf. Etablering af nye samarbejder kan medføre omfattende ændringer i den enkelte kommunens databeskyttelsesretlige forpligtigelser, hvilket der skal tages højde for. Herudover vil de forskellige samarbejdsformer kunne medføre forskellige regler for finansiering af samarbejdet, og der skal eventuelt også tages højde for lov om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere.
Rammer for administrationens mulighed for at beslutte at indgå i tværkommunale samarbejder
Administrationen bemærker, at alle samarbejdsformer, der involverer delegation af kommunal kompetence vil blive forelagt til beslutning for Mariagerfjord Kommunes politiske niveau. Typisk vil enhver etablering af en selvstændig organisationsform indebære, at der skal udpeges medlemmer til en bestyrelse, hvorfor det overordnet set altid er relevant i denne situation med inddragelse af det politiske niveau.
Administrationen foreslår derudover, at administrationen fremover selvstændigt kan beslutte at deltage i almindelige tværkommunale samarbejder. Dette både de uformelle og de mere formelle, hvor Mariagerfjord Kommune er enten køber/sælger af tjenesteydelser ved/til andre kommuner, eller driver fælles udbud med mere. Uanset dette udgangspunkt vil administrationen forelægge et samarbejde til beslutning, hvis samarbejdet forventes at påvirke serviceniveauet i kommunen.
