ForsideHobroKendt TV-kok til nytårskur i Hobro

Kendt TV-kok til nytårskur i Hobro

- Annonce -

Kendt TV-kok til nytårskur i Hobro

Hvad med at få tv-kokken Jesper Vollmer i julegave? Ganske vist kommer han ikke og laver din julemiddag, men til gengæld kan du høre ham holde foredrag ved Hjerteforeningens og LOF’s nytårskur torsdag 11. januar, så en billet til arrangementet er derfor en oplagt julegave-ide. Mener i hvert fald Hjerteforeningens formand, Lene Mark, der godt tør love publikum et livsbekræftende og tankevækkende foredrag.

Titlen på det er ”Jeg lever – Tro, håb og hårdt arbejde” og Jesper Vollmer kommer vidt omkring – fra tiden som køkkenchef i det danske kongehus til i dag, hvor han ikke mindst er kendt som populær tv-kok i Go ‘morgen Danmark på TV2.

Han fortæller om skelsættende begivenheder i sit liv – ikke mindst hvordan han under en ferie i Thailand i et hovedspring brækkede nakken.

På et splitsekund var Jespers liv ændret på drastisk vis.

Kun skæbnen og en indædt tro på livet gjorde, at han ikke endte i en rullestol.

Så vil du høre om, hvordan Jesper Vollmer kom videre, om sit genoptræningsforløb og hvordan han skabte sig en ny karriere, så mød op på Hobro Gymnasium 11. januar.

Der er tilmelding og billetkøb på: www.lof.dk/mariagerfjord – e-mail: mariagerfjord@lof.dk eller telefon 2447 9969.

Billetten til nytårskuren med Jesper Vollmer koster 150 kr., men så inkluderer den også boblevin og kransekage.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler