Laura Buus Zacho topper sin uddannelse med en velfortjent guldmedalje
Stort tillykke til Hotel Amerikas nyudlærte tjener, Laura Buus Zacho, som lige før jul succesfuldt gennemførte sin sidste eksamen og nu officielt kan kalde sig udlært tjener!
Laura imponerede eksaminatorerne ved at skabe en lækker 5-retters menu ud fra et trukket emne og borddækning hertil. Hendes færdigheder blev også testet i udskæring af oste.
Det resulterede i en velfortjent guldmedalje, og Laura har modtaget den anerkendelse, hun har arbejdet så hårdt for.
Restaurantchef på Hotel Amerika i Hobro, Klaus Hald udtrykker stolthed og siger: “Vi er meget stolte af Laura, som gennem hele sin uddannelse har været imponerende, og med guldmedaljen sætter hun et flot punktum for sin skole- og læretid.” En fantastisk præstation!