Butikken er åben og p-plads nogenlunde ryddet for sne
Flere busser, biler, tog og butikker må se sig overmandet af snevejret i det Nordjyske i dag – I Meny Hobro er de selvfølgelig også ramt af de udfordrende vejrforhold, men de holder åbent som de plejer og er her til kl. 20 i dag.
-Vi har fået alle vores varer, så der er fyldt godt op af brød, mælk og så videre, fortæller købmanden og fortsætter:
-Vi har, på grund af vejrforholdene, givet de fleste af vores personale fri, men der vil selvfølgelige være nogen til kassen hele dagen… – Så kig bare forbi.
-Vi har også fået ryddet vores p-plads nogenlunde for sne, så der er også til at parkere lige ude foran butikken.