Forside112Falsk bankbud på spil

Falsk bankbud på spil

- Annonce -

Falsk bankbud på spil

Det er ingen hemmelighed, at nogle kriminelle i høj grad udnytter myndighedstilliden hos særligt ældre borgere med det formål at få udleveret deres penge.

Hos Politiet har der gennem de seneste par år været mange anmeldelser om, at svindlerne eksempelvis har udgivet sig for at være fra banken for at skaffe sig adgang til de ældre borgeres konto. Efterfølgende er der i mange tilfælde blevet hævet flere tusinde kroner, inden ofrene har opdaget, at de har været udsat for bedrageri.

Tirsdag modtog Politiet den seneste anmeldelse i rækken af efterhånden mange, hvor en borger var blevet franarret mange tusinde kroner efter i første omgang at være blevet kontaktet af en svindler, der havde udgivet sig for at være fra banken.

Anmeldelsen om bedrageriet kom tirsdag formiddag kl. 10.13, men selve episoden havde ifølge anmeldelsen fundet sted fredag morgen kl. 09.30 ved den 61-årige kvindelige forurettedes bopæl.

Den 61-årige kvinde var angiveligt blevet ringet op af en ukendt person, som oplyste, at han kom fra banken og kunne se, at kvinden var ved at blive svindlet af nogle ukendte gerningsmænd. Manden i telefonen ville derfor sende en kollega til kvindens adresse for at sikre hendes kort og personlige oplysninger.

Da manden kom, udleverede kvinden både kort og pinkode, hvorefter han oplyste, at en anden mand ville komme til kvindens adresse på et senere tidspunkt med et nyt dankort. Det skete aldrig.

Efterfølgende kunne den 61-årige kvinde konstatere, at der var blevet hævet mange tusinde kroner fra hendes konto.

Opfordringen fra Politiet er klar:

Udlever ALDRIG dine personlige oplysninger til fremmede. Ingen fra banken, politiet eller andre offentlige myndigheder vil nogensinde på den måde møde op på din bopæl for at få udleveret dine kort og loginoplysninger. Tag gerne en snak med dine ældre venner og familiemedlemmer om den type svindel, og hvordan de skal forholde sig, hvis de bliver kontaktet af fremmede.

LÆS OGSÅ: Madgården i Arden klarer snestorm med stil

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler