Fagudvalg drøfter madordningen på Mariagerfjord Kommunes plejecentre

Fagudvalg drøfter madordningen på Mariagerfjord Kommunes plejecentre

Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 9. januar, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Drøftelse af madordningen på Mariagerfjord Kommunes plejecentre

På nuværende tidspunkt kan plejecenterbeboere i Mariagerfjord Kommune købe alt kost til hele døgnet som én hel pakke. Dette afregnes på månedsbasis gennem en kommunalt fastsat takst. Via et beboer- pårørenderåd på en af kommunens plejecentre efterspørges muligheden for i højere grad, at til- og fravælge i madordningen, både hele dage og enkelte måltider.

Da dette vil ændre serviceniveauet vil det i sidste ende være en politisk beslutning. Med denne sag ønsker administrationen en drøftelse i Udvalget for Sundhed og Omsorg af den politiske interesse i eventuelt at skabe større fleksibilitet i forhold til madordningen på plejecentrene.

Indstilling

Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Udvalget for Sundhed og Omsorg:

1. At det døftes om den nuværende madordning fastholdes, eller om der eventuelt skal arbejdes mod indførelse af mere fleksibilitet i madordningen.

Sagsfremstilling

På nuværende tidspunkt har hvert enkelt plejecenter eget køkken og eget køkkenpersonale. For plejecentrene gælder det, at der tilbydes en madordning bestående af døgnkost til beboerne. Dette betyder, at samtlige beboere månedligt betaler en fast pris på 3.933 kroner i 2023 og 4.094 kroner i 2024. Døgnkosten inkluderer en daglig menu bestående af tre hovedmåltider, to til tre mellemmåltider samt drikkevarer til alle måltiderne.

Prisen på døgnkosten tager udgangspunkt i den pris staten har opstillet for døgnkost på offentlige plejecentre.

I Mariagerfjord Kommune er det besluttet, at alt madlavning på plejecentrene skal foregå i centrenes levebo-miljøer. Dette skaber muligheden for at gøre madlavningen og måltiderne til sociale samlingspunkter og et fællesskab, hvor beboerne kan indgå. Duften af mad stimulerer sanserne hos plejecentrenes beboere og i sammenhæng med fælleskabsfølelsen bidrager dette til en større appetit og forbedret livskvalitet. Den nære madlavning øger ligeledes beboernes mulighed for selv at deltage i planlægningen og tilberedningen af maden samt personalets mulighed for at sikre, at beboerne får ernæringsmæssigt god mad.

Medindflydelse:
Beboerne sikres medindflydelse på menuen ved at blive opfordret til at indgå aktivt i planlægningen af menuen. Beboerne bliver løbende spurgt ind til deres præferencer og derudover har beboerne altid mulighed for at evaluere maden og give feedback til køkkenpersonalet, som de grundet køkkenpersonalets faste tilstedeværelse på plejecentrene oftest har en god relation til.

Hvis beboerne på plejecentrene f.eks. skal kunne vælge kun at købe den varme mad kan der tages udgangspunkt i prisen hjemmeboende borgere betaler for dette. Her er der fra national side opstillet maximale-takster:

• Normalkost må ikke overstige 58 kroner per hovedret per portion (2023)*
• Diætkost må ikke overstige 58 kroner per hovedret per portion (2023)*

* I 2024 fremskrives dette til 60 kroner per hovedret per portion.

En fremtidig model for madordningen på Mariagerfjord Kommunes plejecentre kunne være sammensat således, at beboerne kan vælge kun at takke ja til at købe ét varmt måltid mad om dagen. De resterende måltider og alle drikkevarer, som beboerne skulle ønske vil i det tilfælde være den enkelte beboers eget ansvar at handle ind til og tilberede.

Dette ville give beboerne mere selvbestemmelse over deres kost – både mængden og indholdet. Et sådan forslag vil dog kræve, at der bliver opstillet en række kriterier for, hvornår en beboer kan frasige sig tilbuddet om døgnkosten og i stedet selv stå for dele af kosten.

For at sikre, at dette ikke udløser flere og større arbejdsopgaver for personalet vil en sådan mulighed kun kunne tilbydes til de af plejecentrenes beboere eller pårørende, der selv evner at varetage opgaverne med netop at handle og tilberede mad og drikkevarer til alle måltider udover den varme mad. Det er de færreste beboere på plejecentrene der vil være i stand til dette.

Det foreslås samtidigt, at hvis man ønsker helt at fravælge alt mad så kan dette kun ændres en gang om måneden.

Konsekvensafsnit:

Hvis det besluttes at ændre madordningen på plejecentrene til det ovenforstående, vil der være en række konsekvenser, man må forvente følger med. Disse konsekvenser er opstillet på baggrund af input fra ledere, medarbejdere og beboere på kommunens plejecentre.

• En ændring må forventes at kunne få negative konsekvenser for tilgangen med levebo-miljøer på plejecentrene i Mariagerfjord Kommune. En tilgang som er politisk bestemt. De fælles spisesituationer vurderes at være en vigtig del af at bevare det gode sociale miljø og fællesskab, der bidrager til at mindske risikoen for ensomhedsfølelser og social isolering blandt beboerne.
• Hvis plejecentrene mister en betydelig del af indtægterne til mad, vil der være en risiko for, at kvaliteten af den mad, der kan tilbydes de beboere, som fortsat ønsker at modtage døgnkost, forringes. Her er det dog vigtigt at bemærke, at plejepersonalet ikke er af den opfattelse, at særlig mange plejecenterbeboere vil vælge døgnkosten fra, hvis dette bliver en mulighed.
• Praktiske udfordringer besværliggør også en ændring af madordningen. Blandt andet er nogle af Mariagerfjord Kommunes plejeboliger ikke udstyret med køkkener, hvilket vil betyde, at beboerne i netop disse plejeboliger slet ikke vil kunne få tilbuddet om selv at stå for indkøb og madlavning.
• Yderligere vurderes der at være behov for at få specificeret kriterierne for at kunne fravælge døgnkost meget klart for at sikre, at disse kan håndhæves nemmest muligt i praksis. En beboer kan være i stand til selv at indkøbe og tilberede det man der er fravalgt, men hvis borgerens funktionsniveauet ændrer sig kan det være nødvendigt at frakende muligheden for at vælge andet end den fulde pakke, hvis ikke det skal være en arbejdskraftkrævende ordning.
• En ændring af madordningen må alt andet lige forventes at give den enkelte beboer mere selvbestemmelse og medindflydelse på vedkommendes kost.
• For de beboere der er i stand til at vælge en ændring af madordningen kan det have en positiv økonomisk konsekvens, da det vil være muligt for nogle at holde udgifterne til mad og drikkevarer under den nuværende takst for døgnkost.
• At kunne fravælge eller tilvælge ét måltid dagligt vil ikke nødvendigvis tilfredsstille alle beboere, hvis man f.eks. ønsker at kunne fravælge andre måltider fleksibelt.

På baggrund af ovenstående bedes Udvalget drøfte, hvorvidt man ønsker, at den nuværende madordning fastholdes eller administrationen skal arbejde videre med mulighederne for at justere madordningen.