Andelens udstillingstema i Juli og August: PORTRÆT – SKULPTUR OG STRIKKEFANTASIER – Hvem vil udstille?
Andelen i Hadsund, et kreativt samlingssted for lokale foreninger, kunstnere og håndarbejdere, er ved at forberede deres spændende udstillingstema i månederne juli og august: PORTRÆT – SKULPTUR OG STRIKKEFANTASIER.
Målet er at fremvise en alsidig samling af portrætter, skulpturer og strikkefantasier, der afspejler lokalsamfundets mangfoldighed og kreativitet. Og har du mod på at udstille dine værker hører udstillingskoordinator Ole Sand meget gerne fra dig.
PORTRÆT OG SKULPTUR: Kunstnere som bruger deres talent til at male og skabe unikke skulpturer, der fanger ansigter og udtryk.
STRIKKEFANTASIER: Inspirationen til dette tema stammer fra den populære TV-serie “Feldthaus & Bagger taber masken,” der besøgte Færøerne og udforskede den fantastiske verden af strikning. Lokale strikkeentusiaster får mulighed for at dele deres mest fantasifulde kreationer, inspireret af traditioner, mønstre og teknikker. Målet er at fremhæve strikkens kunstneriske og kreative side.
Udstillingskoordinator Ole Sand opfordrer allerede nu lokale kunstnere og håndarbejdere til at deltage i dette unikke udstillingsevent. Det tager tid at male, tænke på skulpturer og starte strikkeprojekter, så planlægningen begynder allerede nu.
Forberedelserne er i gang og der er mulighed for at mødes med ligesindede hver tirsdag og fredag fra kl. 12 til 16 i Andelen beliggende på Storegade 44, medmindre lokalerne er udlånt til lokale organisationer.
For mere information og deltagelse, kontakt udstillingskoordinator Ole Sand på mail: ole@bogartdk.com