Brand opstod i ældre stikkontakt
Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro fortæller, at i de tidlige morgentimer kl. 02.43 lød alarmen om en brand i et villa/rækkehus på Fiskerihavnsvej i Hadsund.
-Branden blev lokaliseret til at være opstået i en ældre stikkontakt i udestuen, hvor en bordlampe og en elradiator var tilsluttet. Branden blev lukket uden de helt store skader, der var skade på noget inventar i udestuen og mindre røgskade i resten af huset, oplyser Jesper Fredsgaard og fortsætter:
-Anmelderen, beboeren i huset, blev undersøgt af ambulancen, der blev tilkaldt til stedet. Heldigvis blev vedkommende ikke påført nogen skader eller udsat for røgforgiftning.
-Vær opmærksom på elektriske installationer og husk at have fungerende røgalarmer i hjemmet, lyder opfordringen fra politiassistenten.
LÆS OGSÅ: Tyveri af rød Volvo traktor årgang 1977