ForsideHobroMusik i Østerskoven 2024 er fest, fællesskab og musik fra øverste hylde 

Musik i Østerskoven 2024 er fest, fællesskab og musik fra øverste hylde 

- Annonce -

Musik i Østerskoven 2024 er fest, fællesskab og musik fra øverste hylde 

Hobro står klar til endnu en omgang fest, fællesskab og musik fra øverste hylde, når Musik i Østerskoven vender tilbage i 2024. Efter den overvældende succes i 2023 udvides musikprogrammet i år til to dage, d. 7. og 8. juni. Arrangementet, der tiltrækker tusindvis af festglade mennesker, er ikke kun en musikfest, men også en støtte til fællesskabet omkring breddefodbolden i Hobro.

I 2023 samlede Musik i Østerskoven over 3500 mennesker på DS Arena i Hobro til en dag fyldt med livemusik, glæde og solskin. I 2024 gentager succesen sig, og som noget nyt udvides musikprogrammet til to dage. Fredag d. 7. juni byder på artister som Artigeardit x Lamin og Tessa, mens lørdag d. 8. juni præsenterer stjerner som Medina, Hugorm, og Queen Machine.

Henrik Hammershøj, Drift- og eventchef i Hobro IK, fortæller, “Vi er stolte over, det program som vi har fået sat sammen for Musik i Østerskoven 2024. “Der er lagt op til masser af god musik og ikke mindst timevis af god stemning og fællesskab. Musik i Østerskoven er for vores vedkommende også en mulighed for, at vi forhåbentligt kan lave et økonomisk overskud til klubkassen og dermed fortsætte den store indsats, som hver dag gøres med udviklingen af unge talenter i ungdomsafdelingen. 

Succesen fra 2023 har inspireret arrangørerne til at udvide med et fredagsprogram og to dages musikfest.

Fredagens program henvender sig til et yngre publikum og præsenterer populære navne som Artigeardit x Lamin og Tessa. Lørdagen løfter et brag af en fest med Medina, Hugorm, og Queen Machine samt lokale bands som Gasbox, The Powls og Starturn.

Arrangementet er ikke kun en festlig musikbegivenhed men også en støtte til fællesskabet omkring breddefodbolden i Hobro. Musik i Østerskoven er et eksempel på, hvordan kultur og sport kan gå hånd i hånd for at skabe positive oplevelser for alle i og omkring Hobro..

Billetsalget er allerede i fuld gang, og interesserede kan sikre sig billetter på Musik i Østerskovens officielle hjemmeside: miø.dk

Glæd dig til to festlige dage d. 7. og 8. juni, når Musik i Østerskoven igen spreder musikalsk magi i Hobro!

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler