Hunde og hugorme er en dårlig kombination
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig er sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt: Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Ved du, hvordan du skal reagere, eller hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvis din hund bliver bidt?
Et sikkert forårstegn er her: Hugormene er vågnet fra deres vinterhi:
– Hvert år bliver flere hunde bidt af hugorme, ikke kun her i Danmark, men særligt i Sverige. Når danskerne tager på påsketur til de svenske skove, kan det resultere i skadesanmeldelser hos os allerede i de første spæde forårsmåneder, siger Lotte Evers, der er marketingchef hos Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
– I de fleste tilfælde overlever hunden, men ofte kræver det langvarig dyrlægebehandling – og desværre er der hvert år hunde, der dør efter et hugormebid. Derfor opfordrer vi lige nu hundeejere til at være ekstra opmærksomme på, hvor deres hunde bevæger sig i naturen og udvise en ekstra årvågenhed, hvis turen går ud over landet grænser, hvor mødet med hugorme sker oftere.
Søvnige slanger
Hugormen findes næsten overalt i naturen, men den ynder at holde til ved stengærder og i hedelandskaber. Den er hyppigst forekommende langs den jyske vestkyst og den nordsjællandske kyst. Hugormen er en ganske lille slange, højst en meter lang, oftest mindre. Den findes i både grå- og brunlige nuancer og kan genkendes på dens zig-zag-lignende mønster. Nogle af hugorme-hunnerne er dog næsten helt sorte og kan derfor forveksles med den ufarlige snog – dog har snogen næsten altid to gule pletter i nakken.
Lotte Evers forklarer, at fordi hugormen falder godt i med omgivelserne, er den ikke altid så nem at spotte for menneskeøjne, men hunden snuser sig med lethed frem til den.
– Hugormene stadig er sløve ovenpå deres vinterhi, og derfor når de ikke altid at flygte i tide, når de hører os – eller hunden – komme. Og mens en vågen hugorm næsten altid vil vælge at tage flugten, så vil en forskrækket og søvnig en af slagsen reagere ved at bide, så vær opmærksom på, at risikoen for at møde en søvnig hugorm er størst om morgenen, inden solen har ”bagt den vågen”, siger Lotte Evers.
Giftige konsekvenser
– Når hugormen bider, injicerer den nogenlunde den samme mængde gift – ca. 30 mg – uanset størrelsen på det dyr, den bider. Derfor vil hvalpe og mindre hunde rammes hårdere ved bid fra en hugorm. I nogle tilfælde fører biddet kun til en smertefuld hævelse, mens det i andre tilfælde fører til skader på hundens indre organer, som lever- og nyrer, og i værste tilfælde hjerteanfald eller anæmi, siger Lotte Evers og forklarer, at når en hund bliver bidt, vil den ikke mærke smerte fra giften med det samme.
– Det er ofte først nogle timer efter biddet, at symptomerne begynder at vise sig. Selve biddet viser sig som to små huller ved siden af hinanden, men det kan være svært at se under pelsen, og fordi symptomerne først viser sig lidt tid efter, kan det være svært for hundeejerne at gennemskue, at der er tale om et hugormebid, hvis ikke de rent faktisk ser hugormen bide sig fast, siger Lotte Evers.
Hun forklarer, at hugormen typisk bider i hundens snude, poter eller forben:
– Den farligste situation er hugormebid i ekstremiteter som ben eller poter: Hvis hunden efterfølgende går på benet, vil musklerne trække sig sammen, og det medvirker til at sprede giften til resten af kroppen. Så hvis du ser din hund blive bidt, bør du i videst muligt omfang sikre, at det holder sig i ro. Er du ude at lufte hund, så bær den hjem eller retur til bilen – er hunden for tung, så bliv på stedet, hold hunden i ro og tilkald hjælp, så du og din hund kan blive hentet i bil.
Hugormebiddets huskeregler
1. Hævelse i snude og pote/forben og en sløv/dvask hund er typiske symptomer på hugormebid.
2. For at undgå at giften spreder sig i hundens krop, bør du bære din hund hjem eller tilbage til bilen.
3. Hold hunden i ro og lad den hvile.
4. Kontakt dyrlægen hurtigst muligt, så din hund kan komme i behandling. Dyrlægen vil oftest give hunden noget smertestillende og nogle tilfælde en modgift.
