ForsideHobroMariagerfjord Kommune søger: Afdelingsleder til specialklasser på Rosendalskolen

Mariagerfjord Kommune søger: Afdelingsleder til specialklasser på Rosendalskolen

- Annonce -

JOBANNONCE: Afdelingsleder til specialklasser på Rosendalskolen

Rosendalskolen i Hobro søger pr. 1. august 2024 en dygtig og engageret afdelingsleder til vores specialklasser, som er særligt målrettet elever med ADHD.

Om stillingen

Som afdelingsleder for vores specialklasser får du det pædagogiske og personalemæssige ansvar for skolens specialklasse-afdeling. Der er ca. 50 elever tilknyttet afdelingen fra 0.-10. klasse. Du bliver en del af et samlet ledelsesteam, som ud over dig består af tre afdelingsledere for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt øverste skoleleder. Vi er en afdelingsopdelt skole, men vi ønsker et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af skolen – både organisatorisk og ledelsesmæssigt.

Specialafdelingen på Rosendalskolen er et specialpædagogisk skole- og fritidstilbud, som er særligt målrettet elever med ADHD. Eleverne i afdelingen har alle brug for en høj grad af forudsigelighed og struktur, derfor søger vi at skabe genkendelighed gennem tydelige og nære voksne samt en struktureret hverdag.

Eleverne undervises i mindre grupper, hvor der tages højde for individuelle behov, og hvor eleven føler sig set, hørt og mødt. Vi prioriterer undervisning højt, og for at kunne profitere af undervisningen, er en elev nødt til at være modtagelig og i balance. Derfor er der fokus på skole-hjem-samarbejdet, det relationelle arbejde samt den almen- og socialpædagogiske indsats. Dette foregår i et miljø, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen fagligt omkring den enkelte elev.

Om dig

Vi søger en afdelingsleder med stærke menneskelige, pædagogiske og faglige kompetencer. Vi søger en leder som har øje for at skabe involverende samarbejde på alle niveauer i organisationen.

  • Du brænder for det specialpædagogiske område og har erfaring fra/kendskab til området.
  • Du ser tillid, synlighed og relationer som vigtige elementer i god ledelse.
  • Du er tydelig, og er ikke bange for at tage ansvar og gå forrest.
  • Med ordentlighed og et stærkt værdisæt er du en engageret personaleleder, der ser det hele menneske.
  • Du har gode kommunikative kompetencer i både skrift og tale.
  • Du kan se dig selv i et vedvarende fokus på at skabe en professionel og samarbejdende kultur med elevernes læring, trivsel og dannelse som omdrejningspunkt.
  • Du er udviklingsorienteret og åben for at tænke i nye og fleksible løsninger.
  • Du har et blik for barnets perspektiv med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
  • Du er optaget af at skabe koblinger til almenskolen – både organisatorisk og pædagogisk.
  • Du har en uformel omgangstone og en smittende god energi.

Om skolen

Rosendalskolen ligger i den nordlige del af Hobro – kun 5 min. fra motorvejen samt gode togforbindelser. Vi er en 3-4 sporet skole med ca. 725 skønne elever. Derudover rummer skolen en specialafdeling med ca. 50 elever. Samlet er vi omkring 110 faste medarbejdere på skolen. Skolen er organiseret i afdelings- og årgangsteams med en høj grad af selvstyring i afdelingerne. Hver afdeling har egen afdelingsleder.

Vi arbejder ud fra fire overordnede værdier:

  • Faglig udvikling
  • Personlig udvikling
  • Fællesskab
  • Samarbejde

Værdierne er, sammen med et fælles børne- og inklusionssyn som har sit udgangspunkt i en systemisk grundforståelse, det bærende element i Rosendalskolens pædagogiske arbejde. Vi ønsker en skole præget af respekt, hvor dialog og forventningsafstemning er vigtige værktøjer. Vi forventer engagerede forældre og medarbejdere, som alle er tydelige rollemodeller i børnenes hverdag.

Almenskolen og vores specialpædagogiske afdeling er samlet i én organisation med fælles ledelse. Skolens personale arbejder tæt sammen i team med Professionelle Læringsfællesskaber som et bærende element. Den nye overskrift i det Professionelle Læringsfællesskab er Den mangfoldige Folkeskole, som alle skoler i Mariagerfjord er en del af.

I Mariagerfjord Kommune har Dagtilbud, Skole og PPR en fælles overordnet kerneopgave. Alle børn skal have mulighed for at lære, trives og udvikle sig i relevante læringsmiljøer og børnefællesskaber. Det er det opgavefællesskab du træder ind i og forventes at bidrage aktivt til. Vores fælles afsæt er, at vi ser opgaven før strukturen.

Dagligdagen på skolen er præget af et koncentreret fokus omkring kerneopgaven samt en uformel og afslappet omgangstone. Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Der er tal om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale med skolelederforeningen i Mariagerfjord Kommune. Lønniveauet for stillingen vil være på mellem 620.000-670.00.000 kroner, alt afhængig af kandidatens kvalifikationer, erfaring og uddannelsesniveau. Beløbet er ekskl. pension.

Vi forventer, at man som leder har, eller er indforstået med at tage, en diplomuddannelse i ledelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune.

I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist onsdag d. 8. maj kl. 08.00. Ansøgning, CV og øvrige relevante bilag sendes via linket i opslaget. Ved interesse eller aftale om besøg kontaktes skoleleder Esben Holck Vammen (29 23 78 28)

Første samtale afholdes tirsdag d. 14. maj fra kl. 15.00. Anden samtale afholdes tirsdag d. 28. maj fra kl. 15.00. Forud for anden samtale udarbejdes der en personlighedstest i samarbejde med ekstern rekrutteringskonsulent. Man skal afsætte tid til testtilbagemelding tirsdag d. 21. maj i tidsrummet fra 11.00-14.00.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk.

Søg jobbet her

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler