Er du klar til ‘Arbejd nøgen i haven-dag’?
Vidste du, at den første lørdag i maj er Arbejd nøgen i haven-dag?
I år er det d. 4. maj – altså om små 14 dage.
The Naturist Society (TNS), en amerikansk søsterorganisation til Danske Naturister, har udskreget den første lørdag i maj til at være Arbejd nøgen i haven-dag.
Idéen med dagen
Idéen med dagen er, at man skal føle sig mere fri, acceptere sin krop og være tættere på naturen
Men tag dig i agt…selv på egen grund må lovgivningen ikke overskrides – (Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse) – med mindre din have er helt tillukket, så kan en nabo måske føle sig krænket!
Og inden du nu smider kludene, så tænk også lige over, at det måske også kan udgøre en fysisk fare for dig selv, hvis du i nøgen tilstand arbejder med værktøj eller havemaskiner. Hudafskrabninger og sår vil svære at undgå, og måske kan insekter ligeledes være upassende selskab på den bare hud…
Og tjek lige vejret også – er der for koldt kan du ende med en lungebetændelse, og skinner solen for meget får du solskoldninger på din blege krop.
Men når alt dette er sagt – så nyd din arbejd-nøgen-i-haven-dag…inviter naboen over til en øl i haven – vejret bliver altid storartet til den slags!