ForsideHadsundMariagerfjord Kommune søger: Daglig leder med stedfortræderfunktion til Sygeplejen

Mariagerfjord Kommune søger: Daglig leder med stedfortræderfunktion til Sygeplejen

- Annonce -

Mariagerfjord Kommune søger: Daglig leder med stedfortræderfunktion til Sygeplejen

JOBANNONCE: Har du lyst til at indgå i et visionært ledelsesteam med ansvar for en fagligt godt forankret sygeplejegruppe, der engagerer sig i de spændende udviklingstiltag, vi ser frem imod? Er du en kompetent leder med fokus på mennesker, mål og vejen dertil? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som daglig leder med stedfortræderfunktion i Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune. 

Om jobbet

Du skal stå for den faglige ledelse af en dygtig sygeplejefaglig medarbejdergruppe. Vi kigger ind i en spændende tid med implementering af ældrelov og Sundhedskommissionens anbefalinger,som kalder på at vi sammen går nye skridt for at gøre organisationen klar til en lokal og ambitiøs implementeringsfase af anbefalingerne. Derudover har vi i Mariagerfjord Kommune et særligt fokus på, at borgere skal benytte sig af vores sundhedsklinikker, når de er visiteret sygeplejefaglige indsatser. 

Konkret skal du

  • stå for daglig og faglig ledelse – herunder videre opbygning af teams med dygtige og engagerede sygeplejersker
  • sikre tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • koordinere daglig drift på tværs i Sygeplejen – vi er én Sygepleje!
  • bidrage til den strategiske ledelse af sygeplejen
  • bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i Sygeplejen
  • implementere nye tiltag i daglig praksis
  • arbejde insisterende med et stærkt rehabiliterende fokus i alle indsatser.

Vi tilbyder

Du bliver ansat i Sygeplejen, hvor du refererer til leder af Sygeplejen. Organisatorisk ligger Sygeplejen i &Aelig;ldre og Omsorg, som også består af kommunens plejecentre og Hjemmeplejen. Vi har et godt samarbejde på tværs og Sygeplejen løser også opgaver inden for social- og sundhedsområdet – blandt andet har vi et godt samarbejde omkring borgere på botilbud. 

Sygeplejen består af cirka 60 medarbejdere. Vi er opdelt i to teams med base i henholdsvis Hadsund og i Hobro og har derudover også et akutteam. Vi har en vagtplanlægger, der står for udarbejdelse af vagtplan, ugeplan, indberetning samt tager del i det koordinerende team. 

Vi har et velfungerende trio-samarbejde og lægger vægt på åbenhed, tillid og plads til at afprøve ideer. Der er altid mulighed for sparring og vi opfordrer til, at du udvikler dig som leder. På den måde er du med til at udvikle den samlede ledergruppe i &Aelig;ldre og Omsorg. 

I Mariagerfjord Kommune er vi tæt på den øverste administrative og politiske ledelse, og der er ikke langt fra beslutning til handling. Vi har høje ambitioner, og lægger vægt på faglige fællesskaber og et godt og fleksibelt arbejdsmiljø. Vi prioriterer at skabe en god arbejdsplads sammen, og vi vægter trivsel højt samtidig med, at vi er kendt for høj kvalitet i opgaveløsningen. 

Du vil indgå i et løsningsorienteret og konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Her er højt til loftet, plads til faglig sparring og et godt grin. Du har mulighed for fleksibilitet, men vi forventer også, at du ved behov er indstillet på at deltage i møder, der ligger uden for normal dagsarbejdstid. 

I &Aelig;ldre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune har vi en visionær tilgang og ser frem til at arbejde med initiativer i den kommende ældrereform og sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger – vi håber, du har lyst til at bidrage til dette spændende arbejde. 

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske og kan navigere med organisatorisk ledelse ud fra sygeplejerskers 4 virksomhedsområder. Dette, så der sikres en høj faglighed, både i sygeplejen, men også i det tætte samarbejde med blandt andet Hjemmeplejen, kommunens plejecentre og botilbud. Du vil blive en del af at sikre den daglige udførelse af kerneopgaven i samarbejde med vores dygtige lederkolleger i Hjemmeplejen og på kommunens plejecentre, som vi også teamer op med. 

Vi forestiller os, at du:

  • formår at være nærværende, og afstemme forventninger – tage de gode snakke – også når det er svært
  • er klar og tydelig i din kommunikation – loyal, retfærdig og ordentlig i alle relationer 
  • er på hjemmebane i en travl hverdag og i samspillet mellem borgere, ledere og medarbejdere 
  • ser muligheder frem for begrænsninger i forhold til de udfordringer, der er inden for ældre- og omsorgsområdet
  • er en person med let til smil og kan anvende humor med afsmittende effekt i din hverdag
  • er selvstændig i din opgaveløsning, mens du evner at indgå i det gode samarbejde med både din leder, medarbejdere, borgere, pårørende samt kolleger i organisationen.

Fagligt forestiller vi os, at du har en sygeplejefaglig baggrund og diplom i ledelse, eller lyst til at tage en. 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Din primære arbejdsplads vil være i Hadsund, men der må forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 16. maj 2024.
Ansøg jobbet via dette link

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 21. maj 2024 og 2. ansættelsessamtale den 27. maj 2024. Der vil indgå testforløb som del af rekrutteringen mellem 1. og 2. samtale – denne varetages af en ekstern rekrutteringskonsulent og der vil være tilbagemelding på test den 23. maj 2024. Vi håber, du kan starte pr. 1. juli 2024.

Vil du vide mere?
Kontakt leder af Sygeplejen Louise Post på 23651465, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan også læse mere om kommunen via www.mariagerfjord.dk 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

DMI søger snemålere

- Annonce -

Seneste artikler