Kobbertyve igen på spil i Hadsund – Et ton kobber stjålet hen over Pinsen
Et tyveri på en byggeplads på Ringvejen i Hadsund fandt sted mellem fredag d. 17. maj kl. 14 og i går morges kl. 05.55, oplyser politiassistent Hans Henrik Rasmussen ved Himmerlands Politi i Hobro.
Gerningspersoner klippede hul i hegnet omkring byggepladsen og brød ind i en container ved hjælp af en vinkelsliber for at skære låsen op.
Fra containeren stjal de en kabeltromle indeholdende cirka 1 ton kobber, som har en betydelig værdi på mange tusinde kroner. For at transportere den tunge kabeltromle brugte tyvene en teleskoplæsser, som var på byggepladsen. Teleskoplæsseren blev senere fundet efterladt ved et skovstykke ikke langt fra gerningsstedet.
LÆS OGSÅ: Kobberkabler med en vægt á 1400 kg stjålet i Hadsund – har du set noget?
Himmerlands Politi efterforsker nu sagen og beder om hjælp har du set eller hørt noget mistænkeligt i det nævnte tidsrum. Du kan kontakte politiet på telefon 114 med relevante oplysninger.