ForsideMariagerfjordPer Husted: Lad os få sat skub i den grønne omstilling

Per Husted: Lad os få sat skub i den grønne omstilling

- Annonce -

Per Husted: Lad os få sat skub i den grønne omstilling

De sidste fem år har Nordjylland, som den eneste region, ikke været repræsenteret i Europa-Parlamentet, og det er et problem.

Til valget d. 9. juni får Nordjylland endelig muligheden for at rette op på det, hvis nordjyderne stemmer personligt på en lokal kandidat.

En af de lokale kandidater, der har gode chancer for at blive valgt, er Asser Mortensen fra Socialdemokratiet, og for ham er der ingen tvivl om, at Nordjylland har brug for sit eget medlem af Europa-Parlamentet. 

Asser siger; “Vi har her i Nordjylland virkelig gode muligheder for at fremme den grønne omstilling – Vi mangler bare de store el-ledninger, så vi kan transportere den grønne strøm videre rundt i Danmark.”

Ved at vælge en lokal kandidat, får de nordjyske virksomheder og politikere en direkte forbindelse til EU. Det ville betyde, at vi for eksempel ville have nemmere ved at få de store el-ledninger op til Nordjylland, og de lokale virksomheder, som er underlagt EU-lovgivning og har spørgsmål dertil, ville have nogen at gå til.

“Nordjylland har så mange interesser, der ikke bliver varetaget nu. “Det handler om vores arbejdspladser, elforsyningen og vores klima og miljø,” siger Asser og understreger, at det er vigtigt for demokratiet, at man har en lokal EU-repræsentant, man kan gå til. 

“Vi har både Limfjorden og Mariagerfjord, som begge står over for alvorlige miljømæssige udfordringer som iltsvind og næringsstofbelastning, og her vil lokal EU-repræsentant kunne hjælpe med at sikre, at disse problemer bliver adresseret gennem europæisk samarbejde og støtte” fortsætter Asser Mortensen.

Asser Mortensen bliver bakket op af folketingsmedlem Per Husted (A) der udtaler: “ Selvom Mariagerfjord ligger i den sydlige del af Nordjylland, så har det stor betydning for vores område, at vi får et nordjysk medlem af Europa-Parlamentet. Mariagerfjord Kommune har brug for udvikling, og det kan blive væsentlig nemmere med en direkte kontakt mellem virksomheder og Bruxelles. Virksomheder får på den måde langt nemmere mulighed for at kunne forstå den lovgivning, som de bliver underlagt af EU, hvis de har en direkte forbindelse til parlamentet.”

Asser Mortensen flyttede til Nordjylland for 15 år siden, og bor i Aalborg sammen med sin kone og to børn. Asser har, modsat mange andre kandidater, valgt, at han vil blive boende i Nordjylland, hvis han bliver valgt. ”Jeg synes, at det er en uskik, når medlemmer af Europa-Parlamentet forsvinder til Bruxelles med hele familien, for først at vende tilbage efter 5 år, når de gerne vil genvælges. Jeg vil blive boende i Nordjylland, så jeg kan bruge friugerne (red: de uger, hvor parlamentet ikke har møder) ude blandt folk. I min verden bør et Europa-parlamentsmedlem blive boende i sin valgkreds og betale sin skat hjemme – ikke flygte væk fra dem, som har valgt dem.”

LÆS OGSÅ: Europafolkemødet 2024 i Mariager er i fuld gang

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler