Mariagerfjord Kommune søger: Pædagogmedhjælper til SFO Mariager Skole
JOBANNONCE: På Mariager Skole søger vi pr. 1. august 2024 en alsidig og engageret pædagogmedhjælper til vores SFO.
Vi søger en frisk pædagogmedhjælper med en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre, som har lyst til at blive en del af en spændende hverdag i SFO´en. Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen, men der skal forventes en morgenåbnervagt en gang om ugen. Der kan evt. suppleres med vikartimer på skolen.
Du skal i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale, varetage pædagogiske og praktiske opgaver i SFO´en.
Vi søger en pædagogmedhjælper:
- Som brænder for at arbejde i SFO
- Som kan bidrage med spændende fritidsaktiviteter i SFO´
en, og har kompetencer inden for eks. leg, idræt, udeliv, kreativitet eller musik.
- Som er tydelig, kan sætte grænser og rammer og som er medskaber af et positivt miljø.
- Som kan indgå i et positivt og tæt samarbejde med kolleger, ledelse og forældre, samt være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
- Som er engageret, ansvarlig, kan tage initiativ og har en god humoristisk sans.
- Som er fleksibel, mødestabil, og kan overholde aftaler.
- Som evt. er interesseret i at have vikartimer på skolen.
Mariager Skole og SFO:
Mariager Skole er en folkeskole med ca. 340 imødekommende og engagerede elever fordelt på 0.-9. årg. Derudover har vi en SFO med ca. 85 tilmeldte børn. Mariager by og skole ligger i skønne omgivelser tæt ved fjord og skov, hvilket man benytter sig af i dagligdagen.
På Mariager Skole og SFO arbejder vi ud fra fire grundlæggende værdier, der fungerer som vores menneskelige og professionelle kompas i forhold til vores arbejde:
▪ Tillid
▪ Ordentlighed
▪ Fællesskab
▪ Udvikling
40 lærere og pædagoger arbejder dagligt i et tæt og forpligtende samarbejde, og de er i det hele taget rigtig gode til at støtte og supplere hinanden. Vi synes selv, vi er kommet langt i udviklingen af de fælles professionelle refleksioner, for at gøre en god skoledag endnu bedre for vore elever. Der er generelt et rigtig godt kollegialt fællesskab, hvor alle yder en stor indsats, men hvor der også er plads til hygge og et godt grin.
Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med en ugentlig arbejdstid på 25 timer. Tiltrædelse gerne fra d. 1. august eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgning og kontakt:
Henvendelse og spørgsmål vedr. stillingen kan ske til afdelingsleder Karina Dalsgaard (21724307) eller SFO-koordinator Kenneth Bo Christensen (28290262)
Løn og ansættelse sker efter de gældende regler og aftaler.
Vi vil gerne bede dig sende din ansøgning og CV via linket i opslaget. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest onsdag d. 12. juni kl: 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes referencer samt straffe- og børneattest ved ansættelse i Mariagerfjord Kommune. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du ligeledes have MitID.
I Mariagerfjord Kommune er der indført røgfri arbejdstid for alle ansatte
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Mariagerfjordposten.dk
Ansøg jobbet via dette link