Åbent brev til borgmester Mogens M. Jespersen
Hej Mogens M. Jespersen
I festligt lag, hvor de politiske holdninger på bedste demokratiske vis krydser klinger, kommer det verserende cykelstiprojekt mellem Assens og Å Mølle ofte til debat.
Nødvendigheden – turisme – sikkerhed – behov etc.
I meningsudvekslingerne kommer der mange tal på bordet, og netop fordi der kom så mange divergerende tal på bordet, vil det som skatteborger og vælger være rimeligt at få oplyst de faktiske tal.
Jeg tænker her på:
- Ekspropriering
- Landmåler
- De ressourcer, der er brugt i administrationen i Mariagerfjord Kommune – forundersøgelse, tilbudsfasen, aftalen – hele balladen
- Diverse småopgaver i forbindelse med gennemførelsen, der ikke er en del af entreprisen – vejanlæg til boliger, skiltning, asfaltering, afmærkninger etc.
- Diverse
Hvad løber disse elementer til gennemførelsen af de 2,5 km. cykelsti op i?
Giv dig gerne god tid til at komme frem til det korrekte tal!
Ikke politisk sminkede tal!
Jeg er på det rene med entreprenørens tilbud på samlet 11,6 millioner for de 2,5 km. – altså 4,64 millioner per km.
Med venlig hilsen,
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund