ForsideMariagerfjordKommuners spildevandstilladelser ophævet af Miljøklagenævnet

Kommuners spildevandstilladelser ophævet af Miljøklagenævnet

- Annonce -

Kommuners spildevandstilladelser ophævet af Miljøklagenævnet

Når Teknik og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune holder møde den 12. august 2024 får de en orientering om klagesag vedrørende udledningstilladelse til Himmerlands Renseanlæg.

Miljø- og fødevareklagenævnet har ophævet Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuners § 25 tilladelse (Miljøvurdering) til tilledning af spildevand fra Rebild og Vesthimmerlands Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg og til udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg. Nævnet ophæver samtidig den afledte udledningstilladelse fra Mariagerfjord Renseanlæg.

Udvalget for Teknik og Miljø orienteres om afgørelserne og fornyet behandling.

Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At orienteringen tages til efterretning

    Sagsfremstilling
    Miljø- og fødevareklagenævnet har ophævet Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuners § 25 tilladelse (Miljøvurdering) af 16. juni 2020 til tilledning af spildevand fra Rebild og Vesthimmerlands Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg og udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg til 275.000 PE (Personækvivalenter). Afgørelsen er vedhæftet som bilag 1. Miljø- og fødevareklagenævnet har også ophævet Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 20. november 2020 om udledning af renset spildevand fra Mariagerfjord Renseanlæg.

    Begge tilladelser skal derfor til fornyet behandling, hvilket fagenheden for Teknik og Miljø forbereder sammen med de involverede kommuner og vandselskaber. I mellemtiden er det fortsat Mariagerfjord kommunes udledningstilladelse fra 2012, som er gældende.

    Status på renseanlæggets egenkontrol er, at renseanlægget renser mindst ligeså effektivt som inden åbning af den trykledning, der leder spildevand fra Vesthimmerlands Kommune og Rebild Kommune til renseanlægget hos Mariagerfjord Vand. De første målinger af det udledte vand fra Mariagerfjord Renseanlæg efter tilkoblingen viser, at udledningskoncentrationerne af de stoffer, der måles på, overholder kravene i tilladelsen fra 2012. Kun den tilladte vandmængde overholdes naturligvis ikke. Miljøstyrelsen er myndighed og er informeret om dette.

    Afgørelserne er ophævet, primært fordi klagenævnet finder, at der er anvendt forkerte data. I tilladelsen har kommunerne anvendt data fra de i alt 9 renseanlægs nuværende udledningstilladelser til Limfjorden og Kattegat. Dataene ligger til grund for beregning af fællesløsningens samlede udledningsreduktion. Klagenævnet mener, at der i stedet burde være brugt de nuværende, konkrete udledningsdata (øjebliksbillede) fra de 9 renseanlæg og ikke, hvad de har tilladelser til. I dag udnytter de 9 renseanlæg ikke de nuværende udledningstilladelser, hvor der er plads (buffer) til byudvikling, nye erhverv eller voksende erhverv i de respektive kommuner. Derfor finder kommunerne, at de nuværende tilladelsesdata er mere retvisende for fremtiden end de aktuelle data.

    Fagenheden for Teknik og Miljø vil nu sammen med de øvrige kommuner og vandselskaber drøfte klagenævnets afgørelse i forhold til udarbejdelse af en ny miljøvurdering.

    Klagenævnet berører også spørgsmålet om inhabilitet i sagernes politiske behandling. Nævnet træffer ikke afgørelse, men opfordrer Mariagerfjord Kommune til at genoverveje, om Mariagerfjord Kommunes repræsentanter i Mariagerfjord Vand A/S kan være inhabile i en fornyet behandling af sagen, eller om den politiske behandling i det hele taget kan ske i Udvalget for Teknik og Miljø i forhold til spørgsmålet om inhabilitet. Klagenævnet har ikke taget stilling, men giver blot en henstilling til at overveje, om sagen bør behandles anderledes.

    På baggrund af klagenævnets opfordring vil fagenheden for Teknik og Miljø fremsende sagen til Byrådets behandling af habilitet og fornyet politisk behandlingsproces.

    Økonomi: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Kommune

    Bilag
    Bilag 1: Afgørelse udvidelse renseanlægget VVM 2. juli 2024

    Print Friendly, PDF & Email
    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    RELATEREDE ARTIKLER

    DMI søger snemålere

    - Annonce -

    Seneste artikler