ForsideMariagerfjordIndsats i Mariagerfjord for motionsfællesskaber

Indsats i Mariagerfjord for motionsfællesskaber

- Annonce -

Indsats i Mariagerfjord for motionsfællesskaber

Indsats for motionsfællesskaber er på dagsordenen når Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 13. august 2024.

På baggrund af ulighed i sundhed hos udsatte befolkningsgrupper i Mariagerfjord Kommune ønskes der at igangsætte et projekt, som kan støtte borgere med begrænsede midler til at deltage i motionstilbud, aktiviteter og fællesskaber i Mariagerfjord Kommune. Målgruppen er borgere på 26 år eller derover. Projektet forventes at løbe i tre år, hvorefter det på baggrund af resultaterne skal besluttes, om dette skal være et fast tilbud i Mariagerfjord Kommune. 

Indstilling: Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Udvalget for Sundhed og Omsorg: At forslaget om tilskud til motionsfællesskaber til borgere med begrænsede midler godkendes. 

    Inddragelse: Handicapråd og seniorråd efter udvalgsbehandling

    Sagsfremstilling

    Borgere kan få udstedt værdikuponer på op til 1000 kr. per person, hvilket giver mulighed for at nå mindst 100 borgere per år, som ellers ville være inaktive og/eller isolerede i hverdagen. Målet er, at borgeren vil opleve glæden ved bevægelse, motion og fællesskab i samspil, og blive forankret i det givne tilbud.

    Indsatsen vil også gavne de borgere, der i forbindelse med en indsats i for eksempel Sundhed og Træning er godt i gang med nye vaner omkring fysisk aktivitet og/eller sociale fællesskaber, men ikke har de fornødne økonomiske ressourcer til at fortsætte i et relevant tilbud. 

    Målgruppe, visitation og rekruttering

    Målgruppen er borgere på 26 år eller derover. Der foreligger allerede et tilbud til børn og unge op til og med 25 år hos Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune kaldet Frikortsordningen. Den lokale forening BROEN støtter ligeledes med kontingent, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger. Det er forventningen, at det fremlagte aktivitetstilbud vil ligne en kombination de to beskrevne tilbud. 

    Det vil være medarbejdere i Sundhed og Træning, der bygger bro til foreningslivet og sagsbehandlere i Jobcenteret, der har mulighed for at udstede værdikuponer til borgere. Målgruppen vil være borgere, der har haft et forløb i regi af Sundhed og Træning samt borgere på kontanthjælp eller lignende ydelser. Værdibeviset underskrives af borger og den kommunale medarbejder og vises ved tilmelding til den givne aktivitet. Foreningen/motionscenteret får pengene udbetalt direkte fra Mariagerfjord Kommune.

    Såfremt Udvalget for Sundhed og Omsorg godkender forslaget, vil der efterfølgende ske orientering af Udvalget for Kultur og Fritid samt Foreningsrådet. 

    Tidsplan og evaluering
    Såfremt bevillingen godkendes, skal der laves værdikuponer og kendskabet til tilbuddet udbredes til relevante enheder, der er i kontakt med målgruppen i Mariagerfjord Kommune. Projektet er klar til praktisk opstart i oktober 2024.
    Medio 2027 evalueres projektet med henblik på at vurdere om det skal blive et fast tilbud til borgerne i Mariagerfjord Kommune.

    Masterplansmidler
    Masterplans midlerne skal understøtte kommunens sundhedspolitik: Sundhedspolitik 2019-2025 (mariagerfjord.dk) https://www.mariagerfjord.dk/media/n50dgapn/sundhedspolitik.pdf

    Forslaget understøtter sundhedspolitikkens fokus på: 

    •       Lighed i sundhed (sundhedsrisici og sygdomme er socialt ulige fordelt)
    •       Sunde rammer (det sunde valg skal være det lette valg)

    På udvalgsmødet drøftes ud over det nævnte forslag også de tematikker udvalget ønsker at bringe i spil og som udvalget ønsker administrationen udarbejder forslag til. 

    Administrationen forslår tematikker som f.eks. :

    •      Forebyggelse af eftervirkninger efter hjernerystelse
    •      Digitale velfærdsteknologiske muligheder for borgerne. Velfærdsteknologi der understøtter sundhedspolitikkens fokusområder således sundhed når ud til flest muligt 

    På udvalgsmødet fremvises hovedresultater af sundhedsstyrelsens rapport, der er udkommet i 2024 om Sygdomsbyrden i Danmark 2022 — sygdomme og risikofaktorer: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Sygdomsbyrden- 2023/Notat-byrderapport-2023.ashx.  Dette med henblik på at inspirere udvalget.

    Økonomi
    Der søges midler af Masterplanen i Sundhed og Træning til finansiering af projektet, som forløber 3 år fra d. 1.10.24 – 1.10.27. Der søges om i alt 300.000 kr., dvs. 33.000 kr. i 2024, 100.000 kr. i 2025 og 2026 og 67.000 kr. i 2027. 

    Masterplanens budget er på 936.000 kr. årligt. 

    Print Friendly, PDF & Email
    - Annonce -

    EFTERLAD ET SVAR

    Indtast venligst din kommentar!
    Indtast venligst dit navn her

    RELATEREDE ARTIKLER

    Coop satser på Brugsen

    - Annonce -

    Seneste artikler