ForsideHobroHobro IK henter Mikkel M.P. hjem

Hobro IK henter Mikkel M.P. hjem

- Annonce -

Hobro IK henter Mikkel M.P. hjem

Hobro IK har hentet klubbens tidligere anfører Mikkel Mejlstrup Pedersen hjem på en treårig aftale. Hobro IK solgte Mikkel M.P. for to år siden til Randers FC, men nu går turen altså hjem til Hobro IK igen, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Hobro IK har været på transfermarkedet og hentet 3F Superliga-spilleren Mikkel M.P. hjem fra Randers FC. Mikkel M.P. har tidligere spillet seks år som seniorspiller i klubben med 174 kampe og 11 mål til følge. Mikkel M.P., der er vokset op 100 meter fra DS Arena, startede sin fodboldkarriere i Hobro IK som treårig. Herefter blev det til godt 12 år i den gule trøje, inden turen for første gang gik til Randers FC, hvor ’M.P.’ skiftede til som U15-spiller. I 2016 vendte Mikkel M.P. hjem og herefter kom perioden på seks år som seniorspiller inden turen igen gik til Randers FC.

Den centrale midtbanespiller var inden skiftet til Randers FC en central nøglefigur i truppen, hvor han også bar anførerbindet. Nu vender Hobrogenseren så hjem. Til stor tilfredshed for teknisk chef Lars Justesen:

– Da vi fik muligheden om at hente M.P. hjem var det en ”no-brainer” for os. Vi kunne ikke lade denne unikke mulighed gå forbi og at vi nu er enige om en treårig kontrakt med M.P. glæder mig helt vildt meget. Han kender os og vi kender ham rigtig godt og ved hvad vi står for som klub. M.P. bliver en super tilføjelse til vores unge trup, hvor han med sine kompetencer og lederegenskaber kommer til at supplere vores unge trup perfekt. Vi får en spiller, der er i sin bedste fodboldalder, der står knivskarpt og er klar til at tage endnu en tørn og bidrage til vores klub.

Mikkel M.P. vender nu hjem til Hobro IK efter to år ude, er glad over at komme tilbage til sin barndomsklub:

– Jeg er enormt stolt og glad over at vende hjem til Hobro IK. Hobro IK er en klub, der betyder enormt meget for mig og som har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg glæder mig til at blive en del af truppen, sammenholdet og den positive udvikling, som klubben har gennemgået de senere år. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og mine kompetencer både på og udenfor banen, så vi kan fortsætte den flotte udvikling, som vi er i gang med. Det er nu det rigtige tidspunkt for mig at komme hjem og jeg glæder mig helt vildt til igen at træde ind på DS Arena og trække den gule trøje over hovedet igen.

Mikkel M.P. har første træning med truppen i morgen.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler