ForsideMariagerMariagerfjord Kommune søger en Familievejleder

Mariagerfjord Kommune søger en Familievejleder

- Annonce -

Mariagerfjord Kommune søger en Familievejleder

JOBANNONCE: Kunne du tænke dig et job hvor du får mulighed for at arbejde med tidlig opsporing af mistrivsel og forebyggende indsatser? Så er vi i gang med at etablere en ny funktion på familieområdet i Mariagerfjord Kommune. 

Vi planlægger at skulle have seks Familievejledere, som ansættes i Familierådgivningen, men samarbejder tæt med skoler og dagtilbud. Hver Familievejleder er tilknyttet specifikke skoler/dagtilbud, og arbejder uden myndighed. 

Som Familievejleder samarbejder du med skoler og dagtilbud omkring opsporing af børn i begyndende mistrivsel, og kan samtidig tilbyde råd og vejledning samt kortere samtale forløb til børn, unge og forældre. Der vil også være en opgave i at yde socialfaglig sparring til andre faggrupper, fx pædagoger og lærer. Derudover kan der være deltagelse i møder med skole/institution, forældre, barn og andre fagprofessionelle. Opsporing og indsats foregår i samarbejde mellem hjemmet og dagtilbud/skole med Familievejlederen som bindeled. Familievejlederen retter sig både mod familier og professionelle. Familievejlederen har fokus på at skabe en sammenhængende indsats omkring barnet.

Om jobbet
Kerneopgaven er:

  • yde råd og vejledning til børn, unge og forældre
  • yde råd og vejledning til personale på skoler og i dagtilbud
  • tilbyde kortere samtale forløb til børn, unge og forældre
  • bidrage med socialfaglig viden i det tværfaglige samarbejde
  • bygge bro til Familierådgivningen, PPR og andre relevante tilbud
  • Guide familie og børn videre i det sociale system ved behov – også videre til frivillig tilbud

Vi søger
En socialrådgiver eller pædagog som

  • har viden og erfaring med arbejdet med børn og familier
  • har kendskab til organisering af arbejdet i institution/skole
  • kender Barnets Lov og ved hvornår der skal underrettes
  • kan arbejde selvstændigt
  • formår at skabe god kontakt til såvel børn/unge, forældre og personale
  • er kreativ, innovativ og nysgerrig, og formår at se ressourcer og udviklingsmuligheder 
  • ser værdien af tværfagligt arbejde
  • er optaget af inddragelse af barnet
  • har et helhedsorienteret perspektiv på barnets trivsel

Vi tilbyder:

  • En fagligt ambitiøs arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og en sammenhængende indsats i forhold til børn, unge og deres familier
  • En gruppe af engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, gennem et job hvor du dagligt udfordres
  • Mulighed for stor selvstændighed, både i planlæggelse og udførelse af arbejdet
  • Supervision
  • Flekstid

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være i Mariager, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen., idet arbejdet foregår på skoler, daginstitutioner og i familiernes hjem. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os? 

Så send din ansøgning, CV og relvante bilag til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. 

Der er ansøgningsfrist til stillingen 22. september 2024.  Vi forventer at afholde samtaler 26 september 2024. Forventet opstart 1/11-2024.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Dorte Pagter, leder af Familierådgivningen og Ressourcecenteret tlf. 21584793.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Mariagerfjordposten.dk
Ansøg jobbet på dette link

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler