ForsideHobroHobro IK finder ny angriber: 19-årige Marco Bruhn skifter fra Hillerød

Hobro IK finder ny angriber: 19-årige Marco Bruhn skifter fra Hillerød

- Annonce -

Hobro IK finder ny angriber: 19-årige Marco Bruhn skifter fra Hillerød

Hobro IK har efter salget af Frederik Christensen til Tromsø været på angriberjagt og har nu fundet afløseren i Marco Bruhn, der har skrevet under på en treårigaftale.

Med få timer tilbage af transfervinduet har Hobro IK hentet Marco Bruhn i Hillerød. Den 19-årige angriber har spillet seks kampe i denne sæson for Hillerød. Tidligere har Marco Bruhn tørnet ud for FC Nordsjælland og Lecce og skifter altså nu Sjælland ud med Jylland og Hobro IK på en treårig kontrakt.

Lars Justesen er tilfreds med afslutningen af transfervinduet:

– Efter salget af Frederik Christensen har vi ledt efter en angriber af samme type og jeg er meget tilfreds med tilgangen af Marco Bruhn. Marco er en ung, men erfaren spiller, der har fået hår på brystet gennem både hans udenlandsophold i Lecce samt ungdom i FC Nordsjælland. Han er en stor og stærk angriber, der har en god afslutningsfod samt god teknik. Vi forventer at vi kan være med til at forløse det store potentiale Marco besidder så også han bliver en gevinst for vores fodboldklub.

Marco Bruhn glæder sig over skiftet til Hobro IK:

– Jeg er rigtig glad for at være her og jeg er allerede blevet taget godt i mod. Det er et stort skridt rent sportsligt for mig. Hobro IK spiller noget fodbold, der tiltaler mig rigtig meget og som jeg føler, at jeg passer godt ind i. Det er en spændende trup med mange gode spillere som jeg glæder mig til at blive en del af. Nu glæder jeg mig egentligt bare til at komme ordentligt i gang og bidrage til holdet.

Marco Bruhn har første træningspas med holdkammeraterne tirsdag d. 3. september.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler