ForsideHobroDanmarks største vindudviklere indgår samarbejde

Danmarks største vindudviklere indgår samarbejde

- Annonce -

Danmarks største vindudviklere indgår samarbejde

Med en transaktion på mere end tre milliarder kroner skaber Eurowind Energy og Wind Estate et fælles selskab med 186,3 MW kapacitet i drift og Danmarks største vindpark i porteføljen.

Danmarks to største vindudviklere, Eurowind Energy og Wind Estate, indgår et samarbejde gennem et fælles ejet selskab K/S Blue Holding, som efter transaktionen tæller i alt 186,3 MW i vindparkerne Overgaard ved Randers og Nørre Økse Sø nær Brovst. K/S Blue Holding er ejet 50 procent af Eurowind Energy A/S og 50 procent af Wind Estate.

Eurowind Energy bidrager til det nye selskab med 28 møller i Overgaard (96,9 MW), samt 11 møller i Nørre Økse Sø (39,6). Wind Estate kommer med 16 møller i Overgaard (49,8 MW). Derudover betaler Wind Estate et beløb til Eurowind Energy. Parterne ønsker ikke at oplyse detaljer om den finansielle del af transaktionen, men kan dog fortælle, at den samlede værdi overstiger tre milliarder danske kroner.

Den samlede kapacitet på Overgaard Vindpark på 146,7 MW gør parken til Danmarks suverænt største, næsten dobbelt så stor som den næststørste, Vindpark Thorup-Sletten på 77 MW.

Wind Estate og Eurowind Energy har traditionelt haft et godt og tillidsfuldt samarbejde, og gør nu det samarbejde endnu stærkere med det fælles selskab.

Ane Mette Lysbech-Kleis, CEO, Wind Estate, siger.
”Vi har et historisk stærkt samarbejde med Eurowind, der er baseret på en god relation, ordentlighed og gensidig tillid. Det er derfor også et naturligt næste skridt at indgå et formaliseret samarbejde og høste synergierne på tværs af vores forretninger til gavn for både lokalområdet og begge selskaber.
Samarbejdet åbner op for en række muligheder, som ingen af os kan realisere alene. Og når møllerne står side om side som i Overgaard, så er det oplagt at finde ud af, hvordan vi sammen optimerer driften og videreudviklingen af området.”

Jens Rasmussen, CEO, Eurowind Energy, siger:
”Vi er glade for, at vi kan løfte vores samarbejde til et nyt niveau til fordel for alle. Ved at have samlet alle møllerne i Danmarks største vindpark maksimerer vi værdien af parken. Samarbejdet kommer begge selskaber til gode, men også lodsejerne, andelshavere og lokalområdet. Vi har flere andre fælles interesser, så det kan bestemt ikke udelukkes, at vi fremadrettet skruer yderligere op for samarbejdet med Wind Estate i Danmark eller i udlandet.”

Samarbejdet giver en række nye muligheder, herunder muligheden for også at samarbejde om den videre udvikling af Overgaard-området indenfor sol og vind.

Overgaard-området Foto: Eurowind Energy A/S
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler