ForsideHadsundNordjysk Klub styrker angrebet med Oliver Overgaard

Nordjysk Klub styrker angrebet med Oliver Overgaard

- Annonce -

Nordjysk Klub styrker angrebet med Oliver Overgaard

Oliver Overgaard skifter til Thisted FC. Den offensive Hadsund-dreng har skrevet under på en aftale til 31. december 2024.

Thisted FC sikrer sig en offensiv profil fra Hobro IK resten af 2024.

“Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få en aftale i hus med Oliver. Han kommer til os fra Hobro IK, hvor han har været på kontrakt siden 2021. Oliver er en offensiv profil, som skal være med til at styrke den del af Thisted FC yderligere. Han er utroligt hårdtarbejdende og kommer med en rigtig god energi på banen. I den forgangne periode i Hobro har han udviklet sig rigtig godt, og derfor glæder vi os over, at vi har fået en aftale i hus med endnu en profil,” indleder Daniel Kristensen.

Oliver Overgaard ser frem til at bidrage positivt til Thisted FC

“Personligt er jeg rigtig glad for at få en aftale i hus med Thisted FC. Jeg kender i forvejen Christian Hørby rigtig godt, og han er meget glad for klubben. Jeg har haft muligheden for at træne med i en kort periode, og jeg er kun blevet positivt bekræftet i, at der er en stærk træningskultur i klubben. Det er et rigtig godt miljø, hvor der arbejdes stenhårdt for at forbedre spillet og de taktiske dispositioner, der følger med. Nu glæder jeg mig bare til at spille kampe og bidrage positivt til klubben. Der venter os en spændende periode, hvor vi skal ud og hente point til kontoen, og det glæder jeg mig til at være en del af,” udtaler Oliver Overgaard.

Med tilføjelsen af Oliver til klubben vil Thisted FC havde endnu flere strenge at spille på offensivt

“Oliver kommer til at dække os af på mange positioner. Det betyder også, at vi har flere strenge at spille på helt overordnet. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi jagter point, og jeg er sikker på, at vi med tilføjelsen af Oliver står et endnu bedre sted i forhold til den del. Vi har spillet godt, og jeg er overbevist om, at Oliver kommer til at bidrage positivt til Thisted FC på kort tid. Der er naturligvis nogle elementer i spillet, hvor forståelsen imellem spillerne om de små aftaler skal finde sit naturlige leje, men han har stor kvalitet, og jeg forventer, han falder hurtigt ind i den rytme,” afslutter Daniel Kristensen.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Indbrud i Hadsund Sejlklub

- Annonce -

Seneste artikler